Truet familie fra Nørrebro klar til at indgå fredsaftale

Familien til den dørmand, der skød og dræbte en ung mand på Nørrebro forrige lørdag, er så bange for hævn, at den er villig til at indgå en aftale om ikke at vise sig i København.   Foto: Ja
Familien til den dørmand, der skød og dræbte en ung mand på Nørrebro forrige lørdag, er så bange for hævn, at den er villig til at indgå en aftale om ikke at vise sig i København. Foto: Ja
Lyt til artiklen

Med Det islamiske Trossamfund som mægler er der nu ved at blive stablet en fredsaftale på benene mellem familien til den mand, som forrige lørdag blev skudt og dræbt foran Café Rust på Nørrebro, og familien til den dørmand, som affyrede skuddene. »Faderen til den dræbte har gennem en mellemmand sagt til os, at hvis drabsmanden og hans familie flytter ud af København, vil der blive fred«, siger Fares El-Jahim. Han er Det islamiske Trossamfunds kontaktmand til de to involverede familier. Vil ikke lide længere Dørmanden fra Rust sidder selv varetægtsfængslet i isolation, men tre af hans ældre brødre siger i et interview med Politiken, at de accepterer den aftale på familiens vegne. »Vi er meget bange og meget kede af det. Så hvis det kan være en løsning, så accepterer vi det. Vi ønsker ikke at lide længere«, siger de. En god løsning Fares El-Jahim fra Det islamiske Trossamfund mener, at aftalen vil være en god løsning. »Hvis familien til den dræbte blev ved med at se dørmanden og hans familie på gaden, ville det nemt kunne føre til vold og hævn. Begge familier bor på Nørrebro. Med denne løsning kan vi bremse konflikten«, siger han. Er det acceptabelt at pålægge dørmanden en ekstra straf uden om det juridiske system? Først får han formentlig en dom, og så skal han og hans familie flytte ud af København, hvor de har boet i mange år? »Fængselsstraffen er en straf for det ulovlige, som han har lavet. Men at flytte væk handler ikke om straf, men om at undgå, at nogle af den dræbtes familiemedlemmer eller venner skyder dørmanden og hans familie ned på gaden. Hvis dørmanden og hans familie blev boende, ville der ikke være nogen garanti for, at det ikke skete«, siger Fares El-Jahim. Aftale vil være ulovlig Sådan en aftale vil ifølge to af Danmarks førende strafferetseksperter være ulovlig, hvis den kan tolkes som om, dørmandens familie bliver truet til at indgå den. »Hvis hele aftalen hviler på udtalte trusler, er det klokkeklart i strid med vores demokratiopfattelse. Det er op til domstolene at afgøre skyldsspørgsmål. I en retsstat skal man ikke kunne true sig til et forlig«, siger Gorm Toftegaard Nielsen, professor ved Århus Universitet. Professor Vagn Greve fra Københavns Universitet er enig og forklarer, at det kan koste to års fængsel, hvis en domstol vurderer, at der er tale om ulovlig tvang. Yderligere et år kan tilføjes, hvis der også er tale om trusler om vold. »Man kan ikke indgå en aftale om, at der ikke sker noget, hvis man holder sig væk fra et bestemt område. Men at man bliver slået ihjel eller noget tilsvarende, hvis man kommer ind i det område«, siger Vagn Greve. Ingen trussel Fares El-Jahim fra islamisk trossamfund afviser, at den dræbtes familie truer nogen. »Det er et forslag om at sikre, at de to familier ikke tilfældigt ser hinanden på gaden, for hvis de gør det, kan det føre til ny uro«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her