20 millioner kr. i nødhjælp til forskning i fødevarer

En aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti giver Danmarks Fødevareforskning mulighed for at genansætte 45 medarbejdere, der er blevet fyret på grund af rod i institutionens økonomi. Partierne giver 20 mio. kr. i år og vil også afsætte ekstra penge til institutionen de næste fire år. Desuden får regeringens flagskib på fødevareområdet lov at bruge penge, der var afsat til byggerier, til at dække sidste års katastrofale nettounderskud på 21 mio. kr. Hjælpen er tiltrængt, for bestyrelsen besluttede for nylig at skille sig af med 120 medarbejdere i år og næste år for at komme på ret køl. 58 skulle fyres; resten fik ikke forlænget kontrakten. Det fik eksperter og organisationer til at advare om, at nedskæringerne ville føre til ringere varer i køledisken, fordi vurderingen af kemi i maden blev skåret ned. Oppositionen gav regeringen skylden for miseren, fordi den har skåret i bevillingerne til forskningen, siden den tiltrådte. Nu kan institutionen beholde 45 fyrede forskere. Skal sikre niveauet »Danmarks Fødevareforskning har ikke holdt sit budget, og det har betydet, at bestyrelsen måtte skride til fyringer. De ekstra penge skal sikre, at beredskabet mod husdyrsygdomme samt forskningen i fødevaresikkerhed fortsat er på et højt fagligt niveau til gavn for forbrugerne«, siger forbrugerminister Lars Barfoed (K). Danmarks Fødevareforskning skal blandt andet sørge for sunde fødevarer, forske i kostvaner og forebygge fedme samt bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme. De radikale er ikke imponerede: »Danmarks Fødevareforskning er reddet fra undergang, men man har ikke rustet dem til at blive det fødevareflagskib, som regeringen har pralet med, at det skal være. Problemet er, at man kun har fundet midler til 45 af de 120. Det er ren sminke at sige, at man har reddet næsten samtlige ansatte. Derfor bliver fødevaresikkerheden ringere«, siger fødevareordfører Elisabeth Geday (R). Forbrugerrådets fødevareekspert Gitte Gross, der sidder i Danmarks Fødevareforsknings bestyrelse, siger, at den ekstra bevilling giver arbejdsro: »Vi kommer desværre ikke helt op på det tidligere niveau i forskningen, men det er trods alt tilfredsstillende, at vi nu kan genbesætte nogle af stillingerne. Det er under halvdelen af det samlede antal, der kan ansættes igen, så det er langtfra en total genopretning«. Bestyrelsen i Danmarks Fødevareforskning skal på et møde mandag diskutere, hvilke stillinger der skal besættes igen. Gitte Gross mener, at især det mikrobiologiske og det kemiske område skal styrkes. Her arbejder forskerne med alt fra salmonella til sammenhængen mellem kemi i maden og kræftsygdomme. De områder blev særligt hårdt ramt, da bestyrelsen for nylig var tvunget til at udskrive fyresedler. Formand Johannes Due er bortrejst og vil derfor først kommentere den ekstra pose penge på mandag. Regeringen og dens støtteparti er også blevet enig om en fremtidig struktur for Fødevarestyrelsen, der står for kontrollen af restauranter, bagere, slagtere osv. På anbefaling fra styrelsen skal de 11 regioner reduceres til tre regionale centre i Ringsted, Vejle og Århus, der hver har en række kontrolenheder under sig. Garanterer sikkerhed Ændringerne er nødvendige for at leve op til en række sparekrav, men regeringen garanterer, at fødevaresikkerheden ikke bliver ringere. »Omlægningen er administrativ og ændrer ikke ved kvaliteten af fødevarekontrollen«, siger Lars Barfoed, der dog alligevel sætter gang i en kulegravning af hele kontrolområdet for at gøre det endnu mere effektivt. Allerede fra næste år mangler Fødevarestyrelsen nemlig 40 millioner kroner, og dem skal politikerne finde, når den forhandler næste års finanslov, siger Gitte Gross: »Ellers bliver kontrollen af de små erhvervsdrivende ringere«.