En mur af tavshed møder politiet, når de forsøger at opklare drabet på en 24-årig mand ud for Café Rust lørdag. Offerets venner og bekendte vil ikke bistå politiet med at kaste lys over sagen, hvis aktører har været særdeles aktive i krigen om hovedstadens lukrative hashmarked. Efter at politiet standsede Christianias Pusher Street, har blandt andet en gruppe Nørrebroborgere forsøgt at overtage en væsentlig del af markedet, hvor der omsættes for mange millioner. Ikke interesser i at få belyst episoden Men i det miljø er der ikke den store interesse i at hjælpe politiet med at få belyst skudepisoden. Til gengæld har andre vidner - der ikke er en del af det kriminelle miljø - uden tøven hjulpet politiet. »De øvrige vidner har været flinke og gode til at afgive forklaringer«, fortæller Magnus Andresen, vicekriminalinspektør i Københavns Politis drabsafdeling. Motivet er uklart Skyderiet skete, da en gruppe unge opsøgte dørmanden på Rust. Han trak en pistol og skød to af dem - den ene blev blot såret, mens den anden omkom. Motivet til striden er uklart. En teori er, at en overvågningskamera fra Rust kan have filmet det området uden for caféen, hvor de to nu skudsårede handlede med hash, og at de derfor ville have kameraet fjernet. »Det er rigtigt, at der var et kamera, og at det er fjernet herfra. Det indgår i vores undersøgelser«, siger Magnus Andresen. Politiet efterforsker nu, om det har spillet en rolle i forløbet. Politiet afspærrede området Skuddramaet brød ud tidligt lørdag aften, endnu før spillestedet var begyndt at tage imod aftenens ventede rykind. Det fik hurtigt politiet til at dirigere store styrker til området for at hindre uroligheder blandt bydelens borgere, når nyheden om drabet blev spredt. Flere blev anholdt I Guldbergsgade måtte politiet anholde flere bekendte og pårørende, fordi de gik amok og blandt andet sparkede forretningsruder ind og på anden måde gav udtryk over utilfredshed med det skete. Det resulterede i den barokke situation, at der i den ene ende af politiafspærringen næsten udelukkende var forsamlet venner og bekendte til de to, der var blevet skudt. I den anden ende, ned mod Sankt Hans Torv, fortsatte livet ufortrødent, blandt andet med et lokalt pizzerias gæster spisende uanfægtet på deres udendørs borde knap 50 meter fra liget af den 24-årige, der længe lå fremme, blot dækket af et hvidt lagen. Den sårede ventes fængslet for vold Den skudsårede mand ventedes i dag at blive krævet fængslet for vold mod dørmanden. Manden er i forvejen sigtet for at have været med til skudattentatet på Christiania, hvor en gruppe bevæbnede mænd forsøgte at meje så mange som muligt ned den 21. april. Det kostede et tilfældigt menneske livet, mens flere blev såret, da en byge af projektiler blev sendt ud over området. Politiet mener ikke, at Christianiadrabet og lørdagens skyderi i Guldbergsgade har noget med hinanden at gøre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00



























