Nærpoliti bevares i ny politireform

Borgerne får ikke længere til den nærmeste politistation. For selv om det såkaldte Visionsudvalg nu fremlægger en rapport, der anbefaler at slanke antallet af politikredse fra 54 til 10-12, lægger udvalget ikke op til at reducere antallet af politistationer. Det siger udvalgets formand, Erik Bonnerup, Politiforbundets formand, Peter Ibsen, og formanden for Politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhde, der også er medlemmer af udvalget. Væk fra kontorerne »Det er slet ikke tanken at skabe mastodontstationer. Det er en misforståelse. Det, vi gerne vil samle, er bureaukratiet, det administrative arbejde og alarmcentralerne«, siger Erik Bonnerup og foreslår eksempelvis et fælles nummer til alarmcentralen, så betjentene slipper for at sidde døgnvagt på lokalstationerne. En samling af administrationen vil ifølge Bonnerup betyde, at hundredvis af betjente kan komme væk fra kontorerne og ud på gaden. Politimester Poul Bjørnholdt Løhde slår på, at det især bliver cheferne, der kommer til at mærke ændringerne. »Politikredsene bliver så store, at det er nødvendigt, at de deler sig op. Der vil være understationer og nærpolitistationer nøjagtigt, som vi ser i dag, bare uden alt det administrative arbejde. Det bliver på ledelsessiden, der bliver store forskelle«, forklarer han. Alligevel er Dansk Folkeparti fortsat skeptisk overfor moderniseringen. »Jeg har svært ved at se fordelene ved så kraftig en centralisering. Jeg er bange for, at det i sidste ende går ud over borgerne i lokalmiljøerne«, siger formand for retsudvalget, Peter Skaarup. Mindre patrulje Tillidsmænd fra lokale politikredse har også kritiseret idéen om storkredse, som de frygter skaber afstand mellem politi og borgere og går ud over opklaringsarbejdet, fordi lokalkendskabet ryger. Men det ser til gengæld ikke ud til at bekymre borgerne. Når Visionsudvalget her til formiddag offentliggør sine konklusioner, vil de især bygge på en omfattende borgerundersøgelse, som tre kriminologer har lavet sammen med Socialforskningsinstituttet. Her har de interviewet mere end 4.000 personer om politiets arbejde. I følge undersøgelsen siger flere adspurgte fra småbyerne, at de stort set aldrig ser politiet, og at det kan være vanskeligt at få dem til at komme inden for en rimelig tid. Overraskende nok viser det sig også, at borgerne ikke ønsker mere politi på gaden. Derimod skal politiet målrette indsatsen, så den koncentreres om de tidspunkter, hvor der er en reel risiko for, at der sker noget kriminelt. Det går stik i mod politikernes argumenter om, at et synligt politi skaber en følelse af tryghed hos borgerne. Ude af trit »Politikerne har talt meget om vigtigheden af at have et synligt politi. Nu har vi rent faktisk undersøgt, hvad borgerne vil have, og det er noget andet. Derfor peger undersøgelsen i retning af en gennemgribende reform af politiet«, siger Erik Bonnerup. Undersøgelsen er lavet af dr.jur. Flemming Balvig og ph.d. Lars Holmberg fra Københavns Universitet i samarbejde med forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard. Som undersøgelsens mest markante træk peger Britta Kyvsgaard også på, at borgerne ikke ønsker mere almen patruljering, men et mere effektivt politi: »Hvis politiet bruger patruljering i stort omfang, kalder det på omstruktureringer, for det kan sluge uanede ressourcer. Hvis man kigger på forskningsresultater i andre lande, viser de også, at almen patruljering giver ringe sandsynlighed for at forebygge kriminalitet«, siger Britta Kyvsgaard og henviser til undersøgelser af den effekt, politiets arbejde har i USA, Tyskland og England. Hvis udvalgets reformforslag bliver en realitet, træder det i kraft 1. januar 2007.