Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Århus politi hængte uskyldig ud på nettet

Lyt til artiklen

Der skete flere fejl, da politiet i Århus forleden offentliggjorde et billede af en kvinde og beskrev hende som dankorttyv og bedrager. Men kvinden på fotografiet har ikke gjort noget kriminelt. Politimester Jørgen Ilum beklager forløbet, som skyldes manglende kontrol i ordensmagtens rækker. Tog billede for gode varer Politiet havde fået fotografiet af Danske Bank i forbindelse med en sag om uberettiget hævning af 4.000 kroner på et dankort, som var stjålet. Billedet var taget af et af bankens overvågningskameraer. Århus Politi tog billedet for gode varer og offentliggjorde det forleden ved lanceringen af en ny hjemmeside. Straks efter fulgte Århus Stiftstidende op og viderebragte såvel foto som efterlysning. Tre fejl Politimester Jørgen Ilum er ikke stolt af sagen. Politiet har begået tre fejl, forklarer han. »Vi burde have tjekket det, inden det blev lagt ud på hjemmesiden. Men kontrollen blev ikke gennemført«, siger han. Den anden fejl består i, at kvinden blev efterlyst uden grønt lys fra ledelsen. »Efterlysninger på hjemmesiden, i tv-programmet Station 2 og andre steder skal ske efter godkendelse på et ganske højt ledelsesmæssigt niveau. Men den procedure blev ikke fulgt i dette tilfælde«, siger Jørn Ilum. Endelig reagerede Århus Politi ikke straks, da kvinden ringede og gjorde opmærksom på den fejlagtige udhængning. Billedet lå derfor til skue på hjemmesiden weekenden over. »Der var ingen på arbejde, som kunne gøre det rent tekniske, men vi burde have tilkaldt nogen, der var i stand til det«, siger politimesteren. Samtidig var forbrydelsen så lille, at den slet ikke egner til en offentlig efterlysning, mener chefen. Kvinden har allerede fået en uforbeholden undskyldning, men hun kan nu se frem til endnu en samtale med ordensmagten. »Jeg vil kontakte hende en af de nærmeste dage«, siger Jørgen Ilum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her