Forældre i bestyrelser får en håndbog

De fleste forældre har prøvet det. Det punkt på dagsordenen under forældremødet i vuggestuen, børnehaven eller fritidshjemmet, hvor ordstyreren siger: »Og så skal der snart være valg til forældrebestyrelsen. Er der nogen, der har lyst til at stille op?«. Øhh. Urolig rykken rundt på stolene. Nedslagne blikke. Og hos mange står spørgsmålene i kø: Hvor meget arbejde indebærer det? Hvad går det egentlig ud på? Er der et økonomisk ansvar forbundet med det? Håndbogen Disse og mange andre spørgsmål er der svar på i en ny håndbog 'Med i forældrebestyrelsen - hvad nu?', som Familie og Forbrugerministeriet offentliggør i dag. Siden 1993 har daginstitutioner haft en forældrebestyrelse, og ordningen har langt de fleste steder været en succes, der har betydet klare forbedringer i samarbejdet mellem forældre og personale. Alligevel har projektet Kvalitet i Dagtilbud, hvor Kommunernes Landsforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Familie- og Forbrugerministeriet i fællesskab samarbejder om at forbedre forholdene i daginstitutionerne, skønnet, at der et behov for at oplyse om arbejdet i en forældrebestyrelse. For at gøre en succes endnu bedre, som familieminister Lars Barfoed (K) udtrykker det. »Vi vil gerne forklare, hvad arbejdet i en forældrebestyrelse egentlig drejer sig om. Så jeg ser håndbogen både som en god vejledning, både for dem som allerede sidder i en bestyrelse, men også for dem, som kunne finde på at kandidere til en post«. Inspiration Håndbogen bygger på erfaringerne fra 14 forældrebestyrelser, og det understreges i indledningen, at bogen ikke skal opfattes som et udtryk for, at sådan skal en bestyrelse arbejde. Bogen er i langt højere grad ment som inspiration. Den gør dog rede for en række af de i øvrigt forholdsvis få formaliteter omkring bestyrelsesarbejdet - herunder ikke mindst hvad forældrebestyrelsens kompetence egentlig er. Eller med andre ord: Hvad kan en forældrebestyrelse bestemme, og hvad kan den ikke bestemme. Men langt det meste af pladsen bruges på at give gode råd om, hvordan man kan få bestyrelsesarbejdet til at fungere optimalt. Hvad er for eksempel en forretningsorden, og hvorfor kan det være en god ide med sådan én? Hvor mange møder skal der holdes om året osv. Tordenskjolds soldater Familieminister Lars Barfoed håber, at håndbogen kan få flere grupper af forældre til at engagere sig i forældrebestyrelsesarbejdet. »Det er jo ofte Tordenskjolds soldater, der deltager aktivt i den slags arbejde og som i det hele taget er aktive i samarbejdet mellem hjemmet og institutionen. Jeg tænker både de to-sprogede forældre, men såmænd også alle andre, som holder sig på sidelinjen - måske fordi de er usikre på, hvordan bestyrelsesarbejdet foregår«, siger han.