Genopretningen af Skjern å er en succes

Naturen har været rap til at reagere på de store forandringer, som Danmarks største naturgenopretningsprojekt ved Skjern Å har medført. ´ Især fuglene har i store tal hurtigt taget området til sig, men også vandinsekter, fisk og padder nyder godt af den genskabte ådal. Det viser en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som sammenfatter udviklingen, siden anlægsarbejdet til 283 mio. kr. startede i 1999. Treårigt projekt Det tog tre år at genskabe den oprindelige nedre del af Skjern ådal med enge, småsøer, rørskov og en bugtet Skjern Å i stedet for den lige kanal, som blev skabt i 1960'erne for at skaffe jord til landbruget. Der var tre formål med det store projekt: For det første at genskabe Skjern Å som centralt nationalt naturområde. For det andet at øge områdets rekreative værdi, og endelig skulle miljøet og fiskeriet i Ringkøbing Fjord forbedres ved at styrke åens effekt som naturligt renseanlæg for især kvælstof. Stort naturområde skabt Det samlede resultat er ifølge forskningschef ved DMU, Kurt Nielsen, generelt en succes. »Hvor meget natur i Danmark består af små usammenhængende bider, så har vi her fået skabt et usædvanligt stort naturområde ved Danmarks vandrigeste å og med en mosaik af naturtyper. Vi kan samtidig konstatere en positiv udvikling hos en lang række dyr, fisk, planter og ikke mindst fugle«, siger han. Fjorden ikke reddet Det område, hvor forventninger hos nogle nok har været større, end projektet har kunnet indfri, drejer sig om kvælstoftransporten fra landbrugets marker, gennem Skjern å og ud i Ringkøbing Fjord. Under 10 pct. af næringstofferne fra landjorden filtreres fra og omsættes i de nyskabte våde enge og lavvandede områder. »Det er nok mindre end de, der troede, at Skjern Å-projektet kunne redde fjorden, har ønsket sig. Men mere er ikke muligt med et projekt som dette, der kun omfatter 2000 hektar ud af det mange gange større landbrugsopland, som Skjern Å afvander. Skal målene i vandmiljøplaner og vandrammedirektivet indfries, så kræver det, at man sætter ind direkte ved kilden i bl.a. landbruget«, siger forskningschefen.