Skærpet tilsyn i indvandrerbutikker og restauranter på Nørrebrogade og sidegader med flere kontrolbesøg, påbud og bøder har givet resultater. Der er kommet flere storsmilende smileyer på kontrolrapporterne. Det er især rengøringen og vedligeholdelse af inventar, der er blevet bedre. Det største problem er at få virksomhederne til at lave et egenkontrolprogram, så de opbevarer fødevarerne rigtigt. »Projektet viser, at det godt kan lade sig gøre at hæve smiley-standarden i butikkerne på Nørrebro, men det kræver en særlig indsats. Til gengæld får vi også taget fat der, hvor problemerne er størst. På den måde er ressourcerne givet godt ud«, siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K).
Skærpet tilsyn på Nørrebro giver renere fødevarebutikker
Lyt til artiklen