Den 12. april får borgerne i Birkerød mulighed for at tage stilling til, om Birkerød skal fortsætte som selvstændig kommune, eller om forhandlingerne om en sammenlægning med nabokommunen Søllerød skal fortsætte. Et flertal i byrådet på 13 stemmer mod 4 har truffet beslutning om folkeafstemningen, efter at der i et stykke tid har været pause i forhandlingerne. Risikerer at bliver tvunget Birkerøds borgmester, Ove C. Alminde (K), erkender risikoen for, at Birkerød kan blive tvunget til sammenlægningen, uanset resultatet af afstemningen. Men han henviser til, at Folketinget har lagt op til, at borgerne skal høres, hvor der er tvivl om grundlaget for nye kommunedannelser. »Desuden må det veje tungt, at de to kommuner indledte forhandlingerne på eget initiativ. Hvis det efter afstemningen viser sig, at der ikke er grobund for at arbejde videre med en sammenlægning, bør vi logisk set have mulighed for at fortsætte hver for sig.
Borgerne i Birkerød skal stemme om kommunesammenlægning
Lyt til artiklen