Lykketoft: Fagbevægelsen bør være mere politisk

Den danske fagbevægelse mangler ledere med politiske visioner. Situationen er et problem for Socialdemokraterne - men især for fagbevægelsen, siger den afgående partiformand Mogens Lykketoft. Han langer usædvanligt hårdt ud efter fagforeningsbosserne, der efter Lykketofts opfattelse mangler visioner, evner og lyst til at tale politik med den almindelige lønmodtager. Vil miste opbakning Konsekvensen er, at den danske fagbevægelse på sigt vil miste opbakning og indflydelse, mener Lykketoft. »Det er et problem, at så mange faglige ledere både mangler kraft og vilje til at tale politik med deres medlemmer. De mangler politisk fortællekraft. Historisk set er arbejderbevægelsens styrke, at der var stærke, politisk slagkraftige ledere, der gik ud til dem i yderkanten af samfundet, som følte sig marginaliserede, og sagde: Kære venner. Vi har det fællesskab, som I har brug for. Det mangler i dag«, siger Mogens Lykketoft i et interview med Ritzau. Socialdemokraternes formand, der efter næsten to et halvt år på lørdag takker af på en kongres i Odense, har ikke tidligere været så skarp i sin kritik af den ene gren af arbejderbevægelsen, som i over 100 år har arbejdet sammen for at opnå de samme mål. Mangler politiske visioner I valgkampens sidste dage efterlyste Lykketoft en slutspurt fra fagbevægelsen, men den nuværende kritik går ikke kun på økonomi, men lige så meget på fagbevægelsens evne til at bidrage med politiske visioner. »Fagbevægelsen bør i egen interesse blive mere politisk. Jeg sidder ikke og siger, at man skal have medlidenhed med Socialdemokratiet. Jeg tror, at den udvikling mod mindre sammenhængskraft og større ulighed, som langsomt men sikkert er konsekvensen af VK-regeringen, er en større trussel mod dansk fagbevægelse end mod Socialdemokratiet«. »For det politiske pendul svinger altid frem og tilbage. Folk bliver trætte af de samme politikere - uanset hvor de kommer fra - efter en periode. Men den periode kan blive så lang, at der ikke er meget tilbage af dansk fagbevægelse, når den er forbi«, siger Mogens Lykketoft. Fagbevægelsen vil ikke tilbage til S LO besluttede i 2003 at kappe båndene mellem parti og fagbevægelse endeligt ved at stoppe den økonomiske støtte til Socialdemokratiet. Den beslutning står ved magt, understregede LO-formand Hans Jensen for nylig efter et evalueringsmøde i LO-toppen. Hans Jensen har afvist, at LO partipolitisk igen vil pege på Socialdemokraterne. »Det er jo ikke LO, der skal vælges. Vores opgave er at stille nogle spørgsmål på lønmodtagernes vegne og få partierne til at svare på dem, så man ud fra det kan se, hvem der vil gavne lønmodtagernes interesse mest muligt. Og det synes jeg, vi har gjort meget effektivt«, sagde LO-formanden til Ritzau i valgkampen. Anker var visionær Mogens Lykketoft mener, at denne afpolitisering af fagbevægelsen er farlig, og S-formanden siger, at fagbevægelsens manglende ideologiske engagement er et stort problem for arbejderbevægelsens fremtid. Adspurgt hvor langt Mogens Lykketoft mener, at man skal tilbage i historien for at finde den type faglige ledere, som han efterlyser, svarer han: »Ikke så farligt langt. Jeg mener, Anker Jørgensen var formand for Specialarbejderforbundet, indtil han blev statsminister. Georg Poulsen (tidligere Metal-formand, red.). De har eksisteret i nyere tid - også meget markante skikkelser«. Mener du ikke, at de findes i dag? »Der er i al fald meget færre af dem. Afpolitiseringen af fagbevægelsen, mener jeg, er og har været et selvstændigt problem ikke bare for fagbevægelsen, men også for Socialdemokratiet selv. Fagbevægelsens egen interesse tilsiger dem at spille en mere politisk, ideologisk rolle. Deres muligheder for at nå deres mål handler også om valg af samfundsmodeller på Christiansborg«. Bakkes op af historiker Mogens Lykketofts analyse bakkes op af historikeren Claus Bryld fra Roskilde Universitetscenter, der har specialiseret sig i arbejderbevægelsens historie. Han peger netop på fagbevægelsens manglende partipolitiske engagement som Socialdemokraternes største problem. »Der ligger et kæmpe problem for Socialdemokratiet netop i forholdet til fagbevægelsen. Engang var der jo meget ideologiske folk i fagbevægelsens front, men i dag er det superpragmatikere, der sidder der. De er ganske vist medlemmer af partiet, men de er sådan set ligeglade med principprogrammet. Det, som det drejer sig om, er, at få nogle forbedringer til deres medlemmer. Derfor har de også nærmet sig både Venstre og DF. Så der ligger et kæmpe problem for Socialdemokratiet«, siger Claus Bryld, der peger på, at det netop er i fagbevægelsen, at Socialdemokraterne skal hente opbakning og vælgere. »Hvis fagbevægelsen er ligeglade med det politiske, så påvirker de jo også medlemmerne i samme retning. Det er jo det samme som at sige: I kan bare stemme på de borgerlige - vi er ligeglade. Det er et kæmpeproblem for Socialdemokraterne, og det er meget stor forskel fra tidligere«, siger Claus Bryld.