»Je ska åp po løvdar ædder no ryj'flæsg«

Københavnsk dialekt bunder på hitlisten over, hvad folk i almindelighed mener er et smukt sprog, viser spørgeundersøgelser ude i landet, som Institut for Dialektforskning ved Københavns Universitet har foretaget. Til gengæld viser holdningsundersøgelser, hvor folk ikke har vidst, at de deltog i en test, at de alligevel peger på københavnsk som mest moderne og statusfremmende. Ubevidste justeringer Derefter følger rigsdansk, som defineres ved, at man ikke kan høre, hvor folk stammer fra. »Det er derfor forståeligt, at dialekterne udvandes, når folk har den ubevidste holdning til sproget, at først og fremmest københavnsk og dernæst rigsdansk signalerer kompetence, status, selvsikkerhed og venlighed. På trods af, at de samme mennesker måske af lokalpatriotiske årsager spontant peger på deres egen dialekt som pænest, når de ved, at de deltager i en spørgeundersøgelse. De justerer ubevidst selv deres sprog«, siger lektor, cand.mag. Karen Margrethe Pedersen fra Dialektforskningsinstituttet. Ordbøger som kulturhistoriske værker Hun konstaterer, ligesom lederen af den jyske dialektforskning, lektor, mag.art. Viggo Sørensen, at de dialektordbøger, som i disse år er under udarbejdelse, ikke kun bliver ordbøger i bogstavelig forstand, men også en slags bøger, der giver et indblik i dansk kulturhistorie. Selv om dialekterne er på retur, er der dukket grupperinger op rundt om i landet, som hæger om dialekten. Bevarelse af dialekten I Sønderjylland er der stiftet en forening med 1.500 medlemmer, hvis eneste formål er at bevare dialekten. Tilsvarende grupperinger findes blandt andet i Vendsyssel og på Als, og en er på vej i Hanherred. Politiken har været ude i landets afkroge for at finde dialekterne og høre folk fortælle, hvorfor de holder ved deres sprog. Beretningerne vil blive bragt i den kommende tid. Og løsningen på overskriften er: »Jeg skal op på loftet efter noget røget flæsk« - på vestfynsk.