I store dele af landet kæmper sneplove fortsat en sej kamp for at holde vejene fri for sne. I Sønderjylland, på Fyn, i Syd- og Vestsjælland og på Lolland-Falster og Bornholm, har det sneet og blæst hele dagen. Det gør det stadig, og i disse områder vil der formentlig ikke ske store ændringer i løbet af aftenen og natten. Der vil fortsat være snevejr med glatte veje og snefygning til følge. Når Århus og København Snestormen er i løbet af i dag rykket en smule nordpå, og i løbet af den sene eftermiddag eller tidlige aften vil Århus og København formentlig også se sne, oplyser DMI. Det eneste område i Danmark, der ser ud til helt at undgå sne, er Nordjylland. Snefaldet og snefygningen vil utvivlsomt påvirke myldretidstrafikken og aftentrafikken. Det er kombinationen af sne og blæsevejr, der giver problemer. »Det er ikke de store mængder sne, der er faldet. Vores målinger viser omkring 5 cm. Men fordi det fyger, føles det som mere, end det er. Specielt i åbne områder«, siger Thyge Rasmussen, der er vagtchef i DMI. LINKS:
Snestormen nærmer sig Århus og København
Lyt til artiklen