Dårligt klædte lærere skader folkeskolen

Dårligt klædte lærere sender signaler om sjusk til eleverne, mener formanden for Københavns Lærerforening. - Foto: Thomas Borberg
Dårligt klædte lærere sender signaler om sjusk til eleverne, mener formanden for Københavns Lærerforening. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Nu har vi i månedsvis hørt, at lærere i de danske folkeskoler er uduelige til deres job. Og som om det ikke var nok, så er der nu internt i lærerkredse også kritik af deres påklædning. Det er formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, som i Urban, opfordrer sine kolleger til at kigge sig i spejlet. »Vi skal genoprette respekten for faget og lærerne, som - desværre med rette - har ry for at være dårligt klædt. Mange går stadig i det tøj, de synes, var fedt i 70'erne. Det sender ærgerlige signaler om sjusk og useriøsitet«, siger Jan Trojaborg. Han håber, at hans opråb vil skabe debat blandt lærerene. »Dårlig tøjstil er tabu blandt lærere. Jeg er slet ikke ude på at indføre uniformer, men håber, at debatten kommer.« Forældre kræver ikke habit I forældreorganisationen Skole og Samfund ser man kun beklædningen som et image-problem. »Folk kan godt se en lærers faglige seriøsitet trods grimt tøj. Det burde man i hvert fald kunne«, siger landsformand Thomas Damkjær Petersen til Urban. Også formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen afviser samme sted kritikken. »Lærerne er personligheder, det må godt skinne igennem. Desuden er tøj folks private sag«, siger han og kalder kritikken en fiks idé. Gymnasielærere er ikke lapser Fagforeningen åbner altså ikke for, at samtaler til lærerjobs for fremtiden skal foregå på en catwalk, eller at der i lønnen skal være særlige tillæg til fikse spadserdragter eller moderigtige habitter. Og heller ikke hos gymnasielærerne er der stemning for uniformer. »Lærerne er bestemt rollemodeller, men i kraft at deres faglige præstationer, ikke i kraft af deres tøj«, mener Gorm Leschly formand i Gymnasieskolernes Lærerforening. Han synes, at gymnasierne står over for noget større udfordringer med den ny gymnasiereform, end lærernes dresscode. Og han bakkes op af gymnasieeleverne. »Jeg har aldrig lagt mærke til, at de var specielt dårligt klædte. Tøjet afhænger af lærerens personlighed, og det er der vel ikke noget galt i«, siger Mette Post, næstformand i Danske Gymnasieelever Sammenslutning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her