Under et røveri på Shell-tankstationen, Køgevej 25 i Tåstrup, slog en røver i nat en kunde bevidstløs med en baseballkølle, før han fik tankpasseren til at udleve en pose med penge. Røveren beskrives som omkring 17 år, 175 cm. høj, spinkel, med tynde bakkenbarter og et tyndt overskæg. Han var iført en hvid hættetrøje og en blå dunvest, skriver Ritzau. Røveren, der var umaskeret, indfandt sig på tankstationen kort før kl. 01 søndag. Han gik rundt i forretningen i nogen tid, før han listede sig ind på en kunde, som han slog bevidstløs med en baseballkølle. Herefter gik han hen til tankpasseren og forlangte at få penge. Da tankpasseren havde overværet angrebet på kunden turde han ikke andet end at udlevere end pose med ca. 2000 kroner. Den bevidstløse kunde er indlagt til undersøgelse på Glostrup Sygehus.
Røver tævede kunde med baseballkølle på tankstation
Lyt til artiklen