Turister med penge på lommen og hang til bløde isbjørneskind får nu mulighed for selv at skyde en isbjørn i Grønland og tage skindet med hjem i kufferten. Det er Det Grønlandske Landsstyre, der som noget nyt vil indføre trofæjagt på isbjørne for at skabe nye indtjeningsmuligheder for fangerne i blandt andet Nordvestgrønland, som har økonomiske problemer. Zoo: Bestanden er ikke specielt truet Ideen er, at fangerne skal kunne supplere indtægten ved at være guider for turisterne, der vil skyde en bjørn. Og den idé er ikke dårlig, mener vicedirektør i København Zoo Bengt Holst. »Isbjørnebestanden er ikke specielt truet og er heldigvis udbredt over et stort område. Og det er altid godt, når man går ud og laver noget naturbevarelse gennem de lokale samfund. Som her, hvor fangerne får en ekstra indtægt«, siger Bengt Holst. Godt for områderne På den måde bliver dyrelivet værdifuldt for de enkelte fangere, og de vil derfor have stor interesse i at gøre en indsats for at bevare området med dets dyr og planter, forklarer han. Så de også kan tjene penge på isbjørnene om 100 år. Marked for trofæjagt Konsulent Mads Skifte fra Greenland Tourism er overbevist om, at der er et marked for trofæjagten. »Vi forestiller os, at det bliver jægere, der går efter de rigtig store trofæer, og som tidligere har været på elefantjagt. Og der er allerede stor interesse for at komme på isbjørnejagt«, siger Mads Skifte til Ritzau. Zoo advarer imod overudnyttelse Bengt Holst fra Københavns Zoo understreger imidlertid, at »man ikke kan lave den store høst«. »Det er en balancegang. For hvis der kommer overudnyttelse, så hopper man over i den anden grøft. Man skal sørge for, det er en kontrolleret jagt, ellers er det selvfølgelig forkasteligt. Og så håber jeg, man starter i det små, for så godt styr har man heller ikke på bestanden«, fortæller Bengt Holst. Ifølge organisationen Polar Bears International lever der omkring 22.000 isbjørne i de arktiske kyst- og havområder. Det vil sige i lande som Rusland, Canada, Alaska, Norge og altså Grønland. Nye isbjørne i Zoo Måske giver trofæjagten ikke kun turisterne i Grønland nye muligheder, men også de besøgende i Københavns Zoo. I øjeblikket er der ingen isbjørne i den zoologiske have, men ledelsen er på udkig efter nye: »Det er klart, hvis man nu laver trofæjagt på isbjørne, og der skal skydes bort, så kan vi i princippet lige så godt tage af den kvote og betale det samme. Men det er nyt for os, så vi har ikke taget stilling til det«, siger Bengt Holst. De nye regler i Grønland forventes at ligge klar til sommer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























