Hver anden uge bliver én kvinde i Danmark forsøgt dræbt af sin partner. Og mere end 40.000 danske kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres nuværende eller tidligere kæreste. Det viser rapporten 'Mænds vold mod kvinder', der er udgivet af blandt andre Ministeriet for Ligestilling, og som for første gang giver et samlet overblik over omfanget af volden. »Det er barsk læsning«, fastslår ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) om rapporten. Tæsk til 64.000 kvinder Hver år får i alt 64.000 kvinder tæsk og i to-tredjedele af tilfældene er det altså kæresten, der står bag. Generelt har unge kvinder tre gange større risiko for at blive udsat for vold end de ældre. Men til gengæld er der flere ældre kvinder, der udsættes for grov vold. Voldsudøveren er oftest socialt dårligt stillet, uden job og ældre end kvinden. »Tallene i rapporten er høje. Og det vidner om, at det er område vi skal tage os af, og hvor der er brug for en særlig indsats for at få nedbragt antallet af kvinder, der bliver udsat for vold«, siger hun. Millioner til hjælp Der er netop afsat 60 millioner kroner over de næste fire år til en ny handleplan på området, og planen vil ud over information og uddannelse af fagfolk også indeholde en indsats over for de voldelige mænd. »Jeg er ret optaget af forebyggelse i form af behandlingstilbud til mændene. Jeg vil have fokus rettet på, om de tilbud, der findes, er tilstrækkelige, og om det er de rigtige. Og så har den voldsramte kvinde og familiens børn selvfølgelig også brug for at få bearbejdet volden og komme videre i deres liv. Børn, der har oplevet vold, har større risiko for selv at tage vold i anvendelse senere, og det er vigtigt at få brudt den onde cirkel«, siger Eva Kjer Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























