50.000 danskere får ondt i hovedet af hovedpinepiller

Mindst 50.000 danskere lider af medicinfremkaldt hovedpine, siger overlæge. - Foto: Morten Bjørn Jensen
Mindst 50.000 danskere lider af medicinfremkaldt hovedpine, siger overlæge. - Foto: Morten Bjørn Jensen
Lyt til artiklen

Hvis du tager almindelige smertestillende piller for at holde din hovedpine nede mere end 14 dage om måneden, risikerer du en forgiftning, der i sig selv fremkalder kronisk hovedpine, skriver metroXpress. Men det bliver du ikke advaret om, når du køber hovedpinepillerne. Hverken hvis det er håndkøbsmedicin som Panodil, Treo eller Ipren, eller hvis recepten lyder på de stærke migrænepiller. 50.000 plaget Det er for dårligt, og de smertestillende midler bør forsynes med en advarsel. Det mener blandt andre overlæge, dr.med. Peer Tfelt-Larsen, der er tilknyttet Hovedpinecentret på amtssygehuset i Glostrup og er præsident for det internationale hovedpineselskab, IHS. »Hvis vi sætter tallet forsigtigt, lider mindst 50.000 danskere af medicinfremkaldt hovedpine. En tredjedel af vores patienter viser sig at have hovedpine på grund af smertestillende midler. Når vi får dem afgiftet, får mere end 70 procent af dem halveret deres hovedpinetilfælde«, fortæller Peer Tfelt-Larsen. Informationen skal styrkes Også patientforeningen, Migræne- og Hovedpineforeningen mener, at risikoen bør tydeliggøres. »Det bør stå på pakkerne, og apoteker og læger bør også informere om det,« siger Bestyrelsesmedlem Karin Eriksson. I Lægemiddelstyrelsen er bivirkningskonsulent Doris I. Stenver enig i, at informationen til forbrugerne skal styrkes. »Derfor arbejder vi også på det, men det skal helst ske på fælles europæisk plan, da der er tale om en række forskellige produkter, der er godkendt i mange forskellige lande« siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her