Folketingsmedlem Flemming Oppfeldt er blevet løsladt af Østre Landsret. Tirsdag havde Københavns Byret ellers imødegået politiets krav om at fortsætte varetægtsfængsling af politikeren, som er sigtet for at have haft sex med en dreng på 13 år og for at have forsøgt at få kontakt med andre unge over internettet. Flemming Oppfeldt har siddet i fængsel siden 20. oktober, og da politiet mente, at han på fri fod kunne forhindre deres efterforskning, krævede de varetægtsfængslingen forlænget. Landsretten har lyttet Men ifølge landsretten kunne politiet ikke godtgøre, at videre frihedsberøvelse skulle være nødvendig. Oppfeldts advokat, Jakob Arrevad, siger: »Jeg er glad for, at landsretten har lyttet til mine argumenter. Jeg har aldrig ment, at min klient kan påvirke nogen efterforskning overhovedet«, efter at have talt med sin klient i telefon fra vestre fængsel. »Han skulle lige pakke tingene og sige pænt farvel derude. Men han var glad, og ellers skal have lov at tage den med ro, og har ingen kommentarer«. Nægter sig skyldig Fra sagens begyndelse har Flemming Oppfeldt nægtet sig skyldig i sigtelserne. Han har forklaret, at han ikke vidste, at drengen var mindreårig. Ifølge Jakob Arrevad præsenterede han sig som 15-årig på det internetforum, hvor de to angiveligt lærte hinanden at kende. Advokaten mener ikke, at der havde været faresignaler, som burde have fået Oppfeldt til at bakke ud af forholdet. Fortsat sigtet Trods løsladelsen bliver sigtelsen mod det tidligere medlem af Venstres folketingsgruppe stående, og politiet efterforsker stadig sagen. Det kan komme til at tage et stykke tid, siger politiadvokat Michael Jørgensen. »Vi skal have vendt alle sten i denne sag, og så må vi se, hvor meget sagen kan bære. Men der er mange sten, så jeg tror ikke, vi skal regne med at der er et anklageskrift klar på denne side af jul«. Oppfeldt blev anholdt sidst i oktober, efter at han havde fået ophævet sin immunitet som folketingspolitiker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























