Sværere at komme på hf fra 10. end fra 9. klasse

Der er givetvis ikke så få elever, der får nervøse trækninger ved tanken om at sidde bøjet over Gyldendals røde ordbøger i tre timer til eksamen i skriftlig tysk. Men hvis de gerne vil i gymnasiet eller på hf og tager 10. klasse med, så skal de til skriftlig afgangsprøve i både tysk og engelsk. Går de derimod direkte fra 9. klasse, så slipper de for skriftlige prøver i de to fag. Det fremgår af de nye optagelsesregler, som er ved at blive udarbejdet i forbindelse med gymnasiereformen. Men det vil reelt gøre det sværere at komme på hf fra 10. klasse, mener Socialdemokraterne og SF. Og det er ifølge dem et brud på gymnasieforliget, som alle parter på nær Enhedslisten er med i. »Enten er det en fejl, eller også er det, fordi regeringen bevidst ønsker at stramme kravene til 10. klasse for at gøre det uattraktivt. Det har jo længe været en stor sag for regeringen at få nedbragt antallet af unge i 10. klasse«, siger Carsten Hansen (S). Tørnæs fik ikke medhold Hf spillede en nøglerolle i forbindelse med de langstrakte gymnasieforhandlinger i 2003. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ønskede, at eleverne skulle begynde på hf direkte fra 9. klasse. Til gengæld ville hf kun give adgang til de mellemlange uddannelser - pædagog, lærer og sygeplejersker m.m. Undervisningsministeren kom dog ikke igennem med sit ønske. En samlet opposition kæmpede for at bevare hf som et tilbud til lidt ældre elever, der skal have en chance til. De fik derfor gennemtrumfet i forligsteksten at bevare de nuværende regler - hvor eleverne primært bliver optaget efter 10. klasse eller efter en optagelsessamtale fra 9. klasse. »Det var et kardinalpunkt for overhovedet at sige ja til reformen. Hvis eleverne må komme direkte fra 9. klasse, så er den ikke lige så god som en studentereksamen, og så kunne den ikke give adgang til de lange videregående uddannelser«, siger Aage Frandsen, SF. »Der er nok også en del, der vil blive skræmt over kravet om skriftlighed i tysk og derfor vælge slet ikke at tage en uddannelse«, tilføjer han. Højere faglighed Ulla Tørnæs afviser, at der er tale om en fejl. »Jeg anerkender problemstillingen, som jeg godt vil drøfte med forligspartierne. Men mit udgangspunkt er naturligvis den lov, vi har vedtaget, og dernæst, at i den aftale, vi indgik, var vi enige om, at det faglige niveau skulle skærpes«, siger Ulla Tørnæs. Betyder det, at kravet om skriftlig tysk bliver fjernet?

»Nu synes jeg, det er på sin plads, vi tager drøftelsen, før jeg beslutter, hvad jeg skal lægge frem. Vi har vedtaget en lov, og det er jo fremgået klart og tydeligt, hvad det drejer sig om«, siger Tørnæs. Gymnasieskolernes Lærerforening opdagede de skærpede regler, som de ikke mener harmonerer med, at tysk eller et andet fremmesprog ikke bliver obligatorisk på hf efter reformen. »Det ligner et forsøg på at underminere intentionen med reformen. Når man får at vide som ungt menneske, at det er sværere at komme på hf via 10. klasse og mere besværligt, så vil man gå via optagelsessamtale efter 9. klasse«, siger formand Gorm Leschly.