En dansk virksomhed giver almindelig mælk en ny behandling, så kroppen optager mere af mælkens kalk til gavn for knoglerne. Firmaet Chr. Hansen vil i første omgang sælge mælken i USA, der har en mere liberal indstilling til kunstigt udviklet mad og drikke end Danmark. »Mange børn og unge får for lidt kalk. Derfor forbedrer vi værdien af den kalk, der er i mælken, så du kan optage 50 procent mere af den i din blodstrøm«, siger marketingchef Hans Christian Bejder fra Chr. Hansen, der har speciale i at udvikle ingredienser til fødevarer. Forebyggelse af sygdom Han tilføjer, at hensigten med mælken er at forebygge knogleskørhed. Virksomheden søger patent på metoden og vil derfor ikke i detaljer forklare, hvordan forædlingen af mælken sker. Men Chr. Hansen har på forhånd droppet at sælge mælken i Danmark og resten af EU. Det er nemlig ulovligt at fremhæve en særlig egenskab ved en fødevare, og virksomheden ser ingen fidus i at markedsføre produktet som helt almindelig mælk. »Min vurdering er, at firmaet ikke må skrive på mælken, at kroppen optager en større del af kalken«, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen. Gavner børn Danske børn ville ellers have god gavn af at optage mere kalk fra mælken, mener børne- og ungelæge Vibeke Manniche. Hun siger, at kostrådene i udlandet går i retning af, at børn skal drikke mindre mælk end de danske anbefalinger på en halv liter om dagen. Vibeke Manniche foreslår selv en grænse på 0,3 liter: »Mælk indeholder animalsk fedt, som øger risikoen for øget kolesteroltal og på længere sigt udvikling af åreforkalkning. Vi skal til at lægge arm med den store mælkeglæde i vores lille land. Derfor lyder den nye mælk spændende. Så vil børn kunne drikke mindre mælk og samtidig få dækket deres behov for kalk«. 'Et vildskud' Niels Lyhne Andersen, seniorrådgiver på Danmarks Fødevareforskning, mener, at Chr. Hansens nye mælk lyder som »et vildskud«. Han forklarer, at kroppens naturlige regulering udskiller den del af kalken, vi ikke har brug for. Derfor er der ingen ernæringsmæssig grund til at forædle mælken. »Børn drikker mere mælk end voksne og får rigeligt dækket deres behov for kalk. Den almindelige borger behøver ikke tænke i vitaminer og mineraler, men skal blot spise en balanceret kost. Så er behovet for næringsstoffer dækket ind«, siger han. Mangler politisk opbakning Fra politisk hold er der ikke stor opbakning til at »manipulere« med mælken. Christian H. Hansen, formand for Folketingets Fødevareudvalg, mener, at befolkningen bør få sin kalk ad naturlig vej. »Jeg er ikke tilhænger af den slags fødevarer - og slet ikke, hvis forskerne mener, mælken er unødvendig«, siger han. Dilemma for Forbrugerrådet Opfindelsen af den nye mælk giver Forbrugerrådet grå hår i hovedet. På den ene side mener rådets bromatolog Gitte Gross, at det er på sin plads at gøre fødevarer så sunde som muligt. På den anden side understreger hun, at størstedelen af befolkningen i forvejen får dækket deres behov for kalk: »Produktet er en gevinst for dem, der ikke er vilde med mælk. De kan drikke mindre og få dækket deres behov for kalk«. Chr. Hansen har også udviklet en særlig bakteriekultur til en yoghurt, der angiveligt kan hjælpe mod for højt blodtryk. Virksomheden opfordrer politikerne til at lempe på reglerne, så det bliver lettere for virksomheder at bringe såkaldte funktionelle fødevarer på markedet i Danmark.