Begge fætre, der er tiltalt for knivdrabet på den italienske rygsækturist Antonio Curra på Nørrebro, deltog i overfaldet. Det forklarer et centralt vidne i sagen, hvor en 19-årig og en 17-årig med indvandrerbaggrund står anklaget ved Østre Landsret. Modstridende forklaringer Vidnets forklaring strider imod de to fætres forklaring fra i går, hvor den yngste fætter fortalte, at han havde forsøgt at holde sin 19-årige fætter tilbage. Men ifølge den taxichauffør, som to gange blev bedt om hjælp af Antonio Currà, så stak den ene fætter italieneren med kniven, mens den anden slog med knyttede næver. Taxichauffør var indkaldt i landsretten, hvor han gav sin version af begivenhederne, der førte til drabet på Antonio Curra på hjørnet af Åboulevarden og Blågårdsgade i København 9. august sidste år. »They are trying to rob me« Chaufføren havde tre unge siddende på bagsædet, da Antonio Currà første gang kom løbende. »They are trying to rob me (de prøver at røve mig, red.)«, skulle Antonio Currà have sagt, da han bad om hjælp og om at få fat i politiet. Men chaufføren havde ikke tændt sit samtaleanlæg, og de tre unge på bagsædet sagde, at de ikke havde mobiltelefoner, forklarede han ifølge Ritzau. Antonio Currà gik derfra, men kom et øjeblik efter løbende tilbage med »frygt i øjnene«, fortalte chaufføren dæmpet. Antonio Currà blev indhentet og dræbt. Voldsomt angreb Det var ekstremt voldsomt. Den ene slog flere gange, mens den anden stak med kniv. To gange, oppe fra og ned, med armens fulde længde, fortalte chaufføren, der kørte fra stedet. Han forklarede, at nogle af de andre vidner havde ringet til politiet, og at han selv var utryg ved passagererne, de tre unge, der skulle ud til Christiania. Uenige fætre De to fætre har forklaret i retten, at Antonio Currà havde spurgt efter hash, og at det efterfølgende havde udviklet sig til et slagsmål. Men de er ikke helt enige om optakten til drabet. Den 19-årige mener, at det var den 17-årige som først kom i slagsmål med italieneren. Men ifølge den 17-årige var det den 19-årige fætter, som først kom i en diskussion med Antonio Currà.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klimaforandringerne skaber verdenshistoriens næststørste tsunami med 100 meter høj monsterbølge
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























