Flest danskere får nej til at hente ægtefælle

Hovedparten af de mennesker, som får udlændingemyndighedernes nej til at flytte sammen med deres udenlandske ægtefælle i Danmark, er danskere. Enten etniske danskere gennem mange generationer eller flygtninge eller indvandrere, som har været her længe nok til at opnå dansk statsborgerskab. Det viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som har talt sammen på de mennesker, som får afslag på ægtefællesammenføring. »De stramme regler virker direkte dårligt for integrationen. Hvis du har boet her i landet hele dit liv, har dansk pas og så får et afslag på at få din kone hertil, føler du dig som andenrangsborger. Det giver et had til systemet«, siger Sükrü Ertosun, formand for Rådet for Etniske Minoriteter (REM). Rådet er paraplyorganisation for landets kommunale integrationsråd. Han peger samtidig på, at de mange ændringer og stramninger af udlændingereglerne betyder, at det for almindelige mennesker er blevet helt uigennemskueligt, hvad der kan lade sig gøre. »Mange oplever også, at er der tvivlstilfælde eller sager, som er på vippen, så falder de aldrig ud til ansøgerens fordel. Altid til systemets. Det betyder også, at mange går i baglås og vender sig mod det danske samfund. Lige det modsatte af integration«, siger Ertosun. 24-års reglen Den meget omstridte 24-års regel, som afviser sammenføring af ægtepar under den alder, har blokeret for 335 sammenføringer i 2003. 194 af afslagene gik til mennesker med dansk eller nordisk statsborgerskab. Resten gik til indvandrere eller flygtninge, som bor i Danmark. Tendensen er den samme i år, viser Udlændingestyrelsens opgørelse over de første to kvartaler af 2004. Her fik 124 ægtepar afslag på at leve sammen i Danmark med henvisning til 24-års reglen. Langt over halvdelen - 72 - er danske statsborgere eller statsborgere i et nordisk land. De fleste afslag falder, fordi ægteparret ikke opfylder tilknytningskravet - med andre ord vurderer udlændingemyndighederne, at parret har stærkere tilknytning til et andet land end Danmark. Netop når tilknytningen bruges som begrundelse, går de fleste afslag til herboende indvandrere. Også den regel opfattes i indvandrerkredse som forskelsbehandling, fastslår Sükrü Ertosun: »Da reglen viste sig at genere mange etniske danskere, som havde giftet sig med en udlænding, blev en 28-års grænse tilføjet. Den generer ikke ret mange etniske danskere, fordi de i forvejen gifter sig sent. Men mange indvandrere følte helt klart, at målet var at ramme dem«, siger han. At undgå tvang Det politiske argument for at indføre det fintmaskede net, som udenlandske ægtefæller skal igennem for at komme til magen i Danmark, er at undgå tvangsægteskaber. I 2003 var mistanken om et tvunget ægteskab begrundelsen for fem afslag, mens det i 2004 foreløbig kun er brugt som begrundelse en enkelt gang. »Tvangsægteskaberne fylder så lidt, at det er helt urimeligt at lave en hel lovgivning af den årsag. I stedet handler det om, at Danmark vil lukke grænserne. Men det tør ingen sige højt«, siger formanden for REM. Set med REM's øjne betyder de stramme regler, at en del flygtninge og indvandrere, som kommer i klemme og får et nej, vender Danmark ryggen. »De finder et andet land, hvor de kan bo sammen med deres ægtefælle. Typisk er det de mest veluddannede, der rejser væk, og dem kan vi ikke undvære i integrationsarbejdet. De er jo en slags rollemodeller for alle andre«, siger Sükrü Ertosun.