Speciale afslører intern kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste

Baseret på samtaler med 9 ud af omkring 500 ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste konkluderer en studerende fra Københavns Universitet, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) 15 år efter Berlinmurens fald fortsat hænger fast i det traditionelle øst-vest fjendebillede. FE bruger ikke nok kræfter på terror og krigene på Balkan, hvor danske soldater er indsat. Organisationen er i høj grad politisk styret og tilpasser sine produkter til den politiske dagsorden, hedder det i et speciale, som Søren Stauning i sommer afleverede til Institut for Statskundskab. Undersøgelsesform har svagheder Gennem medstuderende og bekendte har han fået kontakt til 11 personer, der er ansat i FE eller har været det inden for de seneste fem år. Grundlaget for specialet er korte samtaler på mellem en halv og halvanden time med de 11. To af dem sorterede han fra, »da deres udtalelser var relativt generelle«. I specialet, der er blevet slået stort op i flere aviser og radio og tv, erkender Søren Stauning, at hans undersøgelsesform har svagheder. Det kan give et skævt billede, hvis man kun taler med utilfredse medarbejdere. Det mener han dog, at han har sikret sig mod. I konklusionen kritiserer han også FE for, at medarbejderne i vidt omfang er overladt til sig selv og selv må finde ud af, hvad målet med opgaverne er. Den interne uddannelse er for dårlig, og medarbejderne hjælpes ikke i tilstrækkelig grad med videreudvikling. Der er også for meget hemmelighedskræmmeri, og det bruger FE blandt andet til at afvise kontrol udefra. Internt i organisationen arbejder medarbejderne afsondret fra hinanden: »Intern nysgerrighed er miskrediteret«. Hemmeligt speciale Også Søren Staunings speciale er hemmeligt, eller klausuleret, som der står på hver af de 134 sider. Det betyder, at universitetet har tavshedspligt om specialet, oplyser lektor Lotte Jensen, Institut for Statskundskab. Hun siger, at det ikke er ualmindeligt, at de studerende lover deres informanter anonymitet for at kunne gå tæt på materialet. »Jeg har været hans vejleder. Han fik 10 i karakter. Det er en vurdering af, at han har lavet en organisationsteoretisk analyse på den her organisation. Vi har håndteret det på samme måde, som hvis det var en børnehave i Ballerup eller en hvilken som helst anden organisation. Vi har ikke været så optaget af, at det var et emne, der var 'hot' i pressen. Vi har udelukkende set på, om manden er i stand til at analysere og anvende samfundsvidenskabelige metoder«, siger Lotte Jensen. Forsvarsminister Søren Gade (V) siger til Ritzaus Bureau, at han ikke er forundret over resultatet af undersøgelsen. Han vil ikke afvise kritikken: »Hele forsvaret har indtil nu levet i den kolde krigs skygge, og det er ikke forsvarets skyld, men politikernes«, siger Gade. Han ser frem til at læse specialet: »Det forventer jeg også, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste gør, og så vil vi da diskutere, om der er ting i specialet, som vi kan bruge til noget. Godt nok er det baseret på anonyme kilder, men derfor skal man ikke feje det af. Man skal altid tage kritik alvorligt«, siger Søren Gade. Men han finder ikke anledning til at iværksætte en undersøgelse. Han peger på, at FE allerede er i gang med en modernisering, som er 'sat på skinner' af Folketingets Kontroludvalg med efterretningstjenesterne. Kontroludvalget har blandt andet pålagt forsvarsministeren at tage initiativ til, at offentligheden får større indsigt i efterretningstjenestens arbejde.