To års efterforskning af voldsomme overfald på heste har været præget af tilfældigheder og manglende systematik. I de 27 tilfælde af heste-mishandling, som har fundet sted i Jylland, har de lokale betjente kun sjældent sørget for, at der er blevet taget blod- og sædprøver. Efterforskningen er for nylig blevet samlet under Det Regionale Efterforskningscenter (REC) i Århus, og først 'for et par dage siden' er der udgået et cirkulære til de 11 involverede politikredse, om at blodprøver fra hestene fremover skal være en obligatorisk del af efterforskningen. Dyrene bedøvet Blodprøverne skal vise, om dyrene er blevet bedøvet inden overgrebene. En tanke, der er helt ny for politiet: »Vi har ikke overvejet det, før vi fik nys om det fra en dyrlæge«, siger vicepolitiinspektør Michael Henningsen, som er koordinator for REC's efterforskning af hestesagerne. Denne erkendelse kom i sidste uge, da hesten Leika ved Pinds Mølle døde som følge af flere snitsår ved brystvorterne og i og omkring skeden. En dyrlæge gjorde opmærksom på, at Leika kunne være blevet bedøvet med stoffer, som kun er tilgængelige for dyrlæger. Leika er den syvende hest, der er død af skamferingen siden 2002. Grov sag Direktøren for Dyrenes Beskyttelse er chokeret politiets lange reaktionstid. »Jeg er målløs over, at politiet først finder ud af det nu. Det er så grov en sag, at de burde have reageret med det samme«, siger Ole Münster og henviser til, at Justitsministeriet for nylig lovede, at man skulle opprioritere dyreværnssager. Vicepolitiinspektør Michael Henningsen afviser at oplyse om, hvorvidt politiet fremover også skal tage en sædprøve for at kunne dna-teste eventuelle mistænkte. Han understreger, at der fremover »er en helt fast procedure«, som politikredsene skal følge, hvis der skulle ske endnu et hesteskænderi, men ud over blodprøven er proceduren hemmelig. Der er hverken blevet taget blod- eller sædprøve, de to gange, Familien Fredslund fra Tarm har haft besøg af hesteskænderen. Sidste sommer fandt de hoppen Sandy med snitsår i og omkring skeden, og for en måned siden blev endnu en af deres hopper udsat for et lignende sadistisk overfald. »Overfaldene har virkelig rystet os. Men politiet og dyrlægen har jo nok ikke vidst, hvad de skulle gøre. Nu er man vist begyndt at tale om blodprøver eller dna, men det burde de jo nok have gjort allerede sidste år«, siger 24-årige Gitte Fredslund. Hævngerrighed Derfor er mange af de berørte hesteejere også opsatte på at tagen sagen i egen hånd. 300 oprørte borgere mødtes fredag aften på Nørre Snede Kro, hvor flere skummede over af hævngerrighed. Politi og dyreværnsfolk advarede dog på det kraftigste mod at begå selvtægt. »Jeg tror, at de fleste forstod, hvorfor man ikke skal begå selvtægt, da det kan ødelægge politiets efterforskning, hvis man går og roder for meget rundt. I stedet skal vi hjælpe politiet«, siger Jette Pedersen, der er initiativtager til mødet. Godt 50 borgere skrev derfor deres navn på et A4-ark, der skal bruges til en danne en telefonkæde, så borgerne kan kontakte hinanden, hvis de ser noget mistænkeligt. Men det vigtigste er, at man ringer til politiet først, siger Jette Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Er det mon hende, der kan stoppe Trumps løgne?
Lyt til artiklenLæst op af Anders Godthjælp Nielsen
00:00

serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce

























