Tre års samarbejde med VK-regeringen har givet Dansk Folkeparti resultater, som partiets græsrødder er rigtigt godt tilfredse med. Det prægede årsmødet i Odense, hvor kritiske røster glimrede ved deres fravær. Til gengæld forberedte partiledelsen både medlemmerne og omverdenen på, at der kommer en tid efter VK-regeringen, og at Dansk Folkeparti til den tid vil gå efter at nå politiske resultater også med partierne til venstre i Folketinget. Væk fra højrefløjen Dansk Folkeparti opfatter nemlig ikke sig selv som et højrefløjsparti. Tværtimod stiler Pia Kjærsgaard og hendes kampfæller målbevidst efter at indtage en plads inde på midten i dansk politik, hvor de mener, der er blevet godt med plads, fordi De Radikale i udlændingepolitikken er placeret ude til venstre sammen med SF og Enhedslisten. »Vi har udnævnt os selv til midterparti og vil gerne udfylde det hul, andre partier har efterladt ved at blive for sekteriske. Vi kan samarbejde med hvem som helst«, fastslog Pia Kjærsgaard ved afslutningen af årsmødet. Centrale kræfter i partiet mener, at Dansk Folkeparti har langt flere interesser til fælles med Socialdemokraterne end f.eks. med De Konservative, og at et langsigtet samarbejde derfor er værd at stræbe efter. »Vi er ikke til for at holde bestemte partier på regeringstaburetterne, men for at gennemføre en politik til gavn for den danske befolkning«, sagde Kristian Thulesen Dahl. Kølig afvisning Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, tager køligt mod invitationen. »De må i praksis vise en anden politik med et ganske ændret menneskesyn - ellers er der vel blot tale om taktisk manøvre i et valgår«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























