Hård kritik af VK-plan om ulandsbistand til militæret

Regeringen vil bruge penge fra ulandsbistanden til at finansiere et dansk bidrag til beskyttelse af FN i Irak. Planen får kraftige reaktioner med på vejen fra flere af oppositionens politikere, som anklager regeringen for at 'åbne en ladeport for, at de fattigste mennesker i udviklingslandene kommer til at betale for militær sikkerhed'. Tre mio. kr. fra ulandsbistanden Regeringen har efter ønske fra FN og USA tænkt sig at tage tre millioner kroner fra den danske udlandsbistand som bidrag til en ny sikkerhedsplan for FN-soldater. Danmark skal bidrage med i alt 3,5 millioner kroner, men da forsvaret kun kan afse 600.000 kroner til opgaven, peger regeringen i stedet for på puljen for genopbygningsbistand til Irak. Haarder: Business as usual Udviklingsminister Bertel Haarder (V) afviser kategorisk, at der er tale om noget nyt. Han siger, at fremgangsmåden også er brugt af tidligere regeringer. »Der er intet nyt i det her. Vi har gjort præcist, som man har gjort hvert år, også under den seneste regering. I gennemsnit bliver der taget tre-fem millioner hvert år på den samme måde. Det særlige er, at vi lægger 25 millioner kroner oveni til bekæmpelse af hiv/aids«, siger Bertel Haarder til Ritzau. Ministerium: Helt ekstraordinært Men ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet er der tale om en 'helt ekstraordinær situation'. »Der er tale om en helt ekstraordinær situation. Danmark har også tidligere i enkelte tilfælde på tilsvarende vis anvendt en meget beskeden del af udviklingsmidlerne til indsatser, der ikke efter OECD-reglerne kan medregnes som udviklingsbistand. Det gælder således bl.a. humanitær bistand til Rumænien og Rusland - f.eks. 2 mio. til krigsofre i Tjetjenien i 1995 og et tilsvarende beløb i 1999 til Dansk Flygtningehjælps projekter i Rusland«, lyder det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. S: Et 'principielt skred Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, er fremgangsmåden ikke Haarders 'business as usual'. Han understreger, at det er princippet om at bruge ulandsbistanden til at militære formål, der er problemet. »Det problematiske er ikke, at Danmark giver et bidrag til at beskytte FN i Irak. Det er fremragende, og det støtter vi varmt. Det problematiske er, at regeringen vil finansiere den her militære indsats ved at tage fra ulandsbistand. Det er et principielt skred, som ingen regering har taget tidligere«, siger Jeppe Kofod til Ritzau. S: Pengene burde tages fra en anden konto Den nuværende regering har ikke hidtil brudt med princippet om ikke at anvende bevillinger til udviklingsbistand til formål, der falder uden for OECD s definition af udviklingsbistand. Jeppe Kofod mener, at pengene til den militære indsats burde være fundet et andet sted. »Det drejer sig om et meget beskedent beløb. Regeringen burde selvfølgelig finde pengene et andet sted og tage hensyn til, at vi har en ulandsramme, der skal hjælpe de fattigste mennesker i verden. En ulandsramme som i øvrigt også finansierer humanitær støtte og genopbygning i Irak. Men vi er nødt til at sige, når det drejer sig om militær indsats, så er det altså en mifresta-ramme eller et forsvarsbudget, der må bære byrden«, siger Jeppe Kofod. R kræver redegørelse Han bakkes op af SF, Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre, hvor udenrigsordfører Morten Helveg Petersen (R) kræver en redegørelse. »Det er et stort problem, at flere og flere lande udhuler deres ulandsbistand ved at tage penge fra den traditionelle bistand til de fattige udviklingslande og bruge dem på sikkerhedsopgaver af militær karakter«, siger Morten Helveg Petersen. MS: Forsvaret bør selv betale Formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, Søren Hougaard, mener, at regeringens beslutning kan få alvorlige konsekvenser for humanitære organisationer, der skal arbejde i Irak. »Man skal passe meget på at blande militære og humanitære indsatser sammen. Det kan godt være, at koalitionen i Irak betragter sig som en befrielseshær, men nogle irakere betragter den som en besættelseshær. Hvis man blander tingene sammen, kan det være svært for lokalbefolkningen at se forskel«, siger Søren Hougaard. Han peger på, at forsvaret netop har fået øget sine bevillinger. »Forsvaret har fået ekstra penge for blandt andet at kunne deltage i den slags internationale opgaver. Derfor burde de her penge gå fra forsvarets budget«, siger han.