Statsministeren bebudede allerede for et år siden, at han ville sikre, at gymnasieeleverne kender de afgørende begivenheder i Danmark.
Det bliver nu ført ud i livet med de nye læreplaner til de vigtige dannelsesfag historie, dansk og religion i gymnasiet. Helt ned i detaljen dikterer de, at eleverne skal igennem revolutioner, national identitet, ideologiernes kamp og Murens fald.
Planen er så detaljeret, at flere fagfolk i Politiken lørdag omtalte læreplanen som en kanon - at man bestemmer fra øverste sted, at noget er bedre end andet. Læreplaner drøftet i regeringen
Om statsminister Anders Fogh Rasmussen og regeringens Koordinationsudvalg har godkendt planerne, vil undervisningsminister Ulla Tørnæs ikke sige (V).
Men hun indrømmer nu, at hun løbende har drøftet læreplanerne i regeringen. Har Anders Fogh Rasmussen set planerne, inden de blev offentliggjort?
»Jeg tror ikke, jeg har pligt til at svare på det spørgsmål. Men jeg vil godt sige, at jeg har drøftet arbejdet med læreplanerne løbende med mine kolleger i regeringen«, siger Ulla Tørnæs. Har regeringens Koordinationsudvalg set dem?
»Det er ikke den type spørgsmål, vi plejer at svare på. Men igen vil jeg svare, at jeg løbende har drøftet udarbejdelsen af læreplanerne med mine kolleger i regeringen«. Betænkelige elever
Det er gymnasieeleverne stærkt betænkelige ved.
»Hvorfor skal tilfældige medlemmer af regeringen være med til at bestemme helt ned i detaljen, hvad man skal lære i fremtidens gymnasium? Det ville have været langt mere relevant at inddrage lærere og elever«, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Thor Möger Pedersen. Politisk censur
Han mener, at der er gået politik i læreplanerne. De faglige udvalg afleverede deres udkast til læreplaner 14. maj, og siden har de været oppe i Ulla Tørnæs' 'referencegruppe', der består af en række markante meningsdannere.
»Først blev de tre læreplaner tilbageholdt, fordi referencegruppen ikke mente, at de var gode nok. Det ligner politisk censur«, siger Thor Möger Pedersen.
Også Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har kritiseret det lukkede forløb. De tre læreplaner blev først offentliggjort i fredags - knap to måneder forsinket, og efter at den uformelle høringsfrist udløb.
»Det er bekymrende, når de enkelte fag bliver politiseret på den måde. Det er fuldstændig uden for enhver tradition, at politikere går ind og drøfter udarbejdelsen af fagene, som hører under ministerens områder«, siger GL's formand Gorm Leschly.
Han er dog tilfreds med, at Ulla Tørnæs nu forlænger høringsfristen, selv om det giver problemer med at få alt klar til de nye elever i august. Indholdet har han dog ikke noget at udsætte på.
»Jeg kan konstatere, at de faglige udvalg er tilfredse. Der er blevet ændret noget, men åbenbart ikke så afgørende, at det rokker ved arbejdet«, siger Leschly. Tørnæs: Drøftelser har ikke medført ændringer
Tørnæs understreger, at hendes drøftelser i regeringen »helt overordnet ikke har ført til ændringer i læreplanerne«.
To af medlemmerne af referencegruppen, lektor i historie og venstremand, Jørgen Granum-Jensen, og rektor fra Aurehøj Gymnasium, Marianne Zibrandtsen, kan til gengæld se, at de har sat deres fingeraftryk i fagene.
De peger begge på, at de indstillede, at islam og kristendom ikke skulle være ligestillede, som det oprindeligt var lagt op. Og at kronologien skulle sikres bedre i historie, samt at eleverne skal lave en større skriftlig opgave i 2.g. Og sådan er det blevet. Sikre fingeraftryk
»Det er helt sikkert fingeraftryk. Jeg har både offentligt og i gruppen efterlyst den skriftlige opgave. Det betyder jo, at historie bevarer den skriftlige dimension, og det er afgørende«, siger Jørgen Granum-Jensen.
Han er enig i, at historieplanerne er så detaljerede, at det er en kanon for faget.
»Kanon betyder rettesnor, og det er det her jo. Det er vigtigt at have en fælles historisk baggrund for forståelse af nutiden, og det svarer jo meget godt til udtalelser, som statsministeren kom med for et år siden«, siger Jørgen Granum-Jensen. Han har ikke direkte fået bekræftet, om Anders Fogh Rasmussen har været inde over.
»Jeg har hørt det nævnt, men ved intet positivt. Men man ved jo, at Anders Fogh har interesse for det her område«, siger Jørgen Granum-Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klimaforandringerne skaber verdenshistoriens næststørste tsunami med 100 meter høj monsterbølge
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Debatindlæg af Trine Ring
Han er besat af Poul Borum, er på fornavn med Søren Ulrik Thomsen og bliver venner med F.P. Jac
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Her er en film, der gør dig svimmel af lykke
Debatindlæg af Ole Olsen
Debatindlæg af Keld Rasmussen




























