I to et halvt år har 17 medlemmer af Farum Byråd i 2001 været sigtet for grov pligtforsømmelse i forbindelse med den økonomiske deroute i Farum. Nu får 12 af dem et bødeforlæg på mellem 5000 og 15.000 kr. fra Bagmandspolitiet (SØK). I sagerne mod de fire SF'ere og venstremanden Lars Gram har politiet frafaldet sigtelserne. Ikke afhørt af politi Flere af de 12 tiltalte har endnu ikke taget stilling til, om de vil betale bøderne, men byrådsmedlem Bent Jensen (CD), der tidligere repræsenterede Venstre, vil ikke betale en krone. Han mener, der er tale om en ren politisk sag og undrer sig over, at han aldrig er blevet afhørt af politiet. De tiltalte har 30 dage til at reagere på bødeforlægget. Vælger de ikke at betale bøderne, vil sagerne blive indbragt for retten. Grov pligtforsømmelse Baggrunden for bøderne er, at de pågældende har udvist grov tilsidesættelse af deres pligter som byrådsmedlemmer ved ikke at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet. Og for ikke at have reageret ved den negative udvikling i kommunens økonomi, der indebar, at kassekreditreglen blev overtrådt. Kun én person i det daværende byråd har ikke været sigtet i sagen, og det er Socialdemokraternes Sabine Kirchmeier Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























