Der skal nok være en enkelt eller to, der har svært ved at forbinde en stor, behåret edderkop med den blødeste silke. Men det spind, husmødre af alle køn forbander i kroge og hjørner af stuen, er skabt af den fineste silketråd. Vel at mærke en silke med egenskaber så uovertrufne, at både industri og militær har interesseret sig for, om mennesket dog ikke kunne fremstille noget mage til. Det kan mennesket ikke, ikke endnu i hvert fald. For nok ser et spindelvæv fint og skrøbeligt ud, men den silketråd, en edderkop med største lethed producerer i sine spindekirtler, er stærkere end stål og smidigere end kevlar eller selv den bedste nylontråd. Hvor stål har en brudstyrke på 39 kilo pr kvadratmillimeter, har edderkoppespindets stærkeste tråd, sikringstråden, en brudstyrke på 142. Og hvor nylon kan strækkes 16 procent uden at miste sin oprindelige facon og længde, har den klæbrige tråd i et hjulspinds spiral en strækkeevne på 1.600 procent. Og så kan spindet fremstilles ved almindelig stuetemperatur og uden brug af giftige kemikalier. Spind som fiskenet Det er ikke kun nutidsmennesket, der har efterstræbt edderkoppens egenskaber. Ifølge Edwin Nørgaards bog, 'Spindelvæv', har de indfødte på Ny Guinea tidligere stillet bambuspinde op i nærheden af de store Nephila-edderkoppers tilholdssted og bøjet pindene i hesteskofacon øverst. Det lokkede edderkopperne til at spinde deres spind i hesteskoen - og de indfødte havde et fremragende fiskenet, angiveligt brugbart til selv pænt store fisk. Tidligere kulturer fremstillede desuden huer af spindet, der kunne beskytte mod troperegn og såkaldte kvælerhatte af meget tæt spind, der i rituelle ofringer blev trukket ned over ofrets hoved, så vedkommende blev kvalt. Lægevidenskaben har også brugt spind til sårbehandling - spindet har nemlig bakteriedræbende egenskaber. Spind som trådkors Industrielt har man forsøgt sig med silkefremstilling, men uden stor succes. Silken blev langt dyrere end silkesommerfuglens, men de tynde edderkoppetråde har til gengæld langt op i 1950'erne været anvendt i optiske instrumenter som såkaldte trådkors - det lille kors, skytter og fotografer stiller skarpt efter. I dag bruger man platintråde i stedet. Men interessen for spindelvævs mageløse egenskaber er stadig lige så stærk som spindet selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























