Ny lov om kontanthjælp truer tusinder på hus og hjem

I et lille rødt murstensrækkehus i Brøndby bor Lena og Jim Andersen, sammen med fire af deres otte børn. Siden årsskiftet har familien haft svært ved at få pengene til at strække til den månedlige husleje. For forældrene er begge arbejdsløse og er blevet ramt af et loft over kontanthjælpen, der betyder at de har mistet 1995 kroner om måneden i boligsikring. Ikke råd til at gå til spejder »Vi forstår godt, at der skal strammes op over for dem, der lopper sig og ikke gider tage et arbejde. Men det rammer skævt. De har glemt at tage højde for sådan nogle som os, der ikke har mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Der er da intet, vi hellere ville, end at få et arbejde«, siger Lena Andersen. Familien har solgt bilen, en af drengene har måttet melde sig ud af spejderkorpset, der er ikke råd til ferie- og familiefester, og for at få huslejen betalt har forældrene måttet tage imod økonomisk støtte fra deres ældste børn. Tusindvis fanget af 'loftet' Familien Andersen er ikke alene om problemet. Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere har haft svært ved at betale huslejen, siden de ved årsskiftet fik beskåret deres boligstøtte, på grund af et nyt loft over kontanthjælpen. Det mærker blandt andet de almennyttige boligselskaber i samtlige større danske byer, hvor antallet af beboere, der er bagud med huslejen, er eksploderet i foråret. Ingen hjælp Et af stederne er Odense Andelsboligforening, OAB, der råder over 5.000 boliger. De kan mærke nedskæringerne både i stigende restancer og antallet af henvendelser fra desperate beboere. »Nogen har været i banken for at få lån - uden held. Og der er flere beboere, der har spurgt, om de kan få en billigere bolig, fordi det kniber for dem at få økonomien til at hænge sammen, efter man har skåret i deres hjælp. Men vi kan ikke gøre noget «, siger direktør i OAB Lars Andersen. Den nye lov sætter et loft over den samlede offentlige støtte, når man har været på kontanthjælp i seks måneder. Herefter må støtten ikke overstige et vist beløb, og det betyder, at ca. 18.000 danskere har mistet hele eller dele af deres boligydelse. Flere skylder Også andelsselskaber i Århus, København og Aalborg melder om stigende problemer, blandt andet Aalborgs største almennyttige boligselskab, Andelsboligforeningen Himmerland med 5.000 boliger. Her er de samlede restancer steget fra at have ligget på lige under 100.000 til 150.000 kroner siden 1 januar. De kommunale boligstøttekontorer er frustrerede over situationen. Ikke mindst fordi de har meget svært ved at forklare de mange, der henvender sig, hvorfor de får skåret i boligstøtten, fordi de er på kontanthjælp. »Det er jo familier, hvor pengene i forvejen er små, som bliver klemt på pengepungen. De er helt desperate. De ved måske godt, at det handler om en ny lov, men de skal bare have til mælk og smør, og de ved ikke, hvad de skal gøre. Flertallet er bare magtesløse og græder - nogle få bliver hidsige. Vi er til for at hjælpe borgerne, og det føler vi ikke, vi gør her. Vi kan ikke engang give dem en ordentlig forklaring og det er utilfredsstillende« siger afdelingsleder i Århus Kommunes Boligstøttekontor Lise Colmorn. Meningen med den økonomiske skruestik er, at tilskynde kontanthjælpsmodtagerne til at arbejde. Men på grund af den høje arbejdsløshed, kan det være svært, og for flere har loven blot betydet, at de har mistet deres boligstøtte. Dertil siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V): »De må omstille deres økonomi. Det må vi andre jo også, hvis vi mister vores arbejde. For mig er det helt afgørende, at det her samfund bygger på, at der for mennesker er et incitament til at påtage sig et arbejde«. S vil se på loven Socialdemokraterne, der i sin tid var med til at vedtage loven, lover nu, at der vil blive set på, hvem loven rammer og hvordan. Arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen siger: »Formålet var jo ikke at klemme folk på pengepungen - formålet var at få dem i arbejde. Problemet er, at der ikke er de forventede job, og så bliver folk låst. Det, du bringer frem her, giver anledning til, at vi må vi analysere nærmere, om loven rent faktisk fremmer formålet, eller om folk bare bliver fattigere. Hvis det er tilfældet, må vi se på, om vi kan hæve loftet. Jeg er ikke ubetinget tilfreds med det loft - jeg synes, at det er placeret for lavt«.