3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Karen Hækkerup vil være overborgmester

Socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, Karen Hækkerup, har meldt sig som kandidat til overborgmesterposten i København. - Foto: Jens Dresling
Socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, Karen Hækkerup, har meldt sig som kandidat til overborgmesterposten i København. - Foto: Jens Dresling

Karen Angelo Hækkerup er klar til at efterfølge Jens Kramer Mikkelsen som Københavns overborgmester efter det kommende kommunalvalg i 2005. Det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen i København oplyser i en pressemeddelelse, at hun er kandidat til posten, skriver Ritzau. »Kramers afgang giver plads til næste generation og til fornyelse af partiet. Vi skal indstille os på, at det er en ny tid og en ny stil, der skal gennemføres for at leve op til borgernes forventninger«, siger Karen Hækkerup. Dermed er der nu fem socialdemokratiske kandidater, der ønsker at efterfølge partifællen Jens Kramer Mikkelsen, der stopper efter næste valg. Kandidatur afgøres ved urafstemning Karen Hækkerup er 30 år. Hun kom ind i Borgerrepræsentationen i 1997 og har siden det seneste valg været partiets politiske ordfører. Når partiets medlemmer i hovedstaden ved en urafstemning i oktober skal afgøre, hvem der bliver partiets kandidat til overborgmesterposten, skal Karen Hækkerup indtil videre kæmpe om kandidaturet med miljøborgmester Winnie Berndtson, folketingsmedlem Claus Larsen-Jensen samt de menige medlemmer af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky og Hamid El Mousti.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her