De danske sygehuse har taget et nyt skridt i retning af at tilbyde patienterne oplysning og information om kvaliteten af det arbejde, der udføres på de medicinske afdelinger i hele landet. Samtidig kan borgerne få oplyst, om tidligere patienter har været tilfredse med den behandlingen, de har fået på sygehusene. Tillid til lægerne For eksempel er det muligt at se, at 70 procent af patienterne på indlagt på Rigshospitalet har en høj grad af tillid til lægernes faglige dygtighed. Til sammenligning er landsgennemsnittet lidt over 62 procent, mens kun 54 procent af patienterne på Frederikssund Sygehus er har den samme tillid. Sygehuse skal kunne sammenlignes »Borgerne skal have mulighed for at sammenligne kvaliteten på vore sygehuse ud fra en række objektive kriterier. Det skal samtidig hjælpe os til at blive endnu dygtigere til at give patienterne en optimal behandling og pleje«, siger formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V) i en pressemeddelelse. Det er amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der har besluttet at formidle resultaterne af to landsdækkende kvalitetsundersøgelser til borgerne. Dermed bliver det muligt at sammeligne resultaterne fra de enkelte afdelinger og sygehuse på tværs af amterne. Formålet er dels, at patienterne får et mere kvalificeret grundlag for at vælge, hvor de vil behandles, dels at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























