En 29-årig dansker er blevet anholdt i Valencia i Spanien, efter at han tilbød flere unge en såkaldt heksedrik, som sendte mindst et af ofrene i koma. Det oplyste det lokale politi fredag. Flere øjenvidner sagde, at manden, der angivelig er dansk statsborger, havde flasker med naturlægemiddel, som han overtalte flere til at drikke i en gade i Valencia. Her er der flere barer med udendørs udskænkning. italiener gik i koma Et af ofrene, en italiener, gik i koma efter indtagelsen af den stærke drik. Denne persons tilstand betegnes fortsat som alvorlig. Tre andre, som er spaniere, var fredag aften stadig indlagt med psykoselignende problemer og uregelmæssigheder med hjerte og kredsløb.
Dansker anholdt i Spanien for at have skænket 'heksedrik'
Lyt til artiklen