Udenlandsk dominans i over 100 boligområder

I Danmark har nu mindst 110 bebyggelser udviklet sig til områder, hvor antallet af indvandrere og flygtninge fra tredjelande er større end antallet af beboere med etnisk dansk baggrund. Det viser en foreløbig opgørelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Antallet er fundet efter en gennemgang af 70 procent af samtlige almennyttige boligafdelinger. Det samlede antal etniske ghettoer kan nemt blive meget større, når hele materialet er gennemgået, fastslår seniorforsker Hans Skifter Andersen, SBI. Sætter grænsen ved 50 procent Det er SBI selv, der har valgt at definere en etnisk ghetto som en bebyggelse med mere end 50 procent beboere med udenlandsk baggrund, forklarer Hans Skifter Andersen. Han er i gang med den hidtil mest detaljerede analyse af ghetto-problemet i Danmark: »Vi har ingen forudsætninger for at sige, at lige præcis 50 procent er afgørende. Men vi ved, at en stor indvandrertilflytning til et boligområde kan være med til at forstærke processen med ghettoisering«. Hans Skifter Andersen peger på, at når en vis koncentration mennesker med en anden etnisk baggrund er nået - uanset hvor godt de ellers fungerer - kan boligerne i området ofte kun udlejes til danskere, der typisk er på overførselsindkomst. Borgmester: Lad lejligheder stå tomme En af de borgmestre, der til daglig kæmper med ghettoproblemer - SF-borgmester Flemming Christensen fra Vejle - sætter sagen på spidsen ved at foreslå, at det skal være muligt at lade lejligheder stå tomme i både to, tre og fem år - indtil mere ressourcestærke danske familier flytter ind og skaber en bedre social balance. Borgmesteren mener, at en målsætning om højst 50 procent udlændinge i et boligområder er realistisk - men at det kræver »mere håndfaste instrumenter«. »For at komme ned på 50 procent kræver det, at vi lader tomme lejligheder stå til dem, vi godt vil have ind - nemlig dem, der er har arbejde og er selvforsørgende«, siger han. »Det tager tid at ændre et områdes image, og derfor bliver det måske nødvendigt at lade lejlighederne stå tomme i lang tid«, siger han og understreger, at huslejetabet i forbindelse med tomme boliger skal bæres af staten og kommunen. Haarder afviser I Vejle som mange andre steder i landet har der i flere år været mulighed for at lade ressourcestærke familier springe ventelisten over. Men Flemming Christensen mener ikke, at det er nok. »Problemet er, at ingen danskere ønsker at bo i Finlandsparken«, siger han. Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) afviser imidlertid Vejleborgmesterens forslag om at lade lejligheder stå tomme. »I stedet skulle Vejle sælge nogle af de almennytte boliger. Så vil flere ressource8stærke familier også komme ind«, siger han.