Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danskere får hjælp til designer-babyer

En menneskelig ægcelle 24 timer efter befrugtning. Paul Rainsbury udtager en celle fra embryoen efter to døgn for at analyse kønnet på fosteret. - Arkivfoto: Polfoto
En menneskelig ægcelle 24 timer efter befrugtning. Paul Rainsbury udtager en celle fra embryoen efter to døgn for at analyse kønnet på fosteret. - Arkivfoto: Polfoto
Lyt til artiklen

Skal det være en pige eller dreng? Nu får danske par muligheden selv at vælge kønnet på deres børn. De skal blot stige på et billig-fly til London og besøge den kontroversielle gynækolog, Paul Rainsbury. Udvælgelse af barnets køn er ikke tilladt hverken i Danmark eller i Storbritannien, så Rainsbury's patienter sendes videre til USA, hvor selve behandlingen finder sted. For godt 120.000 kroner kan danske par efter behandling vende hjem med udsigt til et barn af det ønskede køn. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. 'Designer-babyer' I syv år har gynækolog Paul Rainsbury tilbudt vordende forældre hjælp til 'designer-babyer'. Forældrene kan blandt andet sikre sig, at deres barn fødes uden genetiske sygdomme eller med et bestemt køn. Forældre til tre piger kan for eksempel skabe 'balance' i familien ved at få hjælp til at føde en dreng. Nu henvender Rainsbury sig direkte til danskerne. Han har oversat sin hjemmeside til dansk efter adskillige henvendelser fra Danmark, siger han til Jyllands-Posten. Billig-fly fra Danmark flyver parrene til London, hvor de kan besøge en af Rainsbury's to klinikker i det centrale London eller tæt på Stanford-lufthavnen. Strider mod dansk ligestillingssyn Den danske formand for Etisk Råd, Ole Hartling, siger til Jyllands-Posten, at kønsudvælgelse er en luksus, der ikke kan retfærdiggøres af risiciene ved behandlingen: »Det er også forkert, fordi det er baseret på kønsdiskrimination. Kønnene stilles ikke ens, og det strider imod det danske ligestillingssyn«, siger Ole Hartling. Rainsbury skriver på sin hjemmeside, at 100 procent af de succesfulde graviditeter resulterer i det ønskede køn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her