Solen lyste ned på det nygifte brudepar, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary trådte ud på balkonen på Amalienborg. Her kulminerede hyldesten af parret efter godt en halv times karettur gennem Københavns gader, hvor hundredetusinde af tilskuere viftede vildt med danske og australske flag. Parret vinkede til hele verden fra balkonen, og mellem 25 og 30.000 fremmødte på Amalienborg Slotsplads så direkte til, da de kyssede hinanden. Kronprinsessen og kronprinsen havde de store smil på, og det samme havde forældreparrene, Dronning Margrethe og Prins Henrik samt John Donaldson og Susan Moody. Flittig vinken Både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Donaldson var meget bevægede, da de lidt tidligere gav hinanden deres 'ja' under vielsen i Vor Frue Kirke. Efter ceremonien steg kronprinseparret op i en åben karet og kørte fra kirken over Rådhuspladsen, ned ad Strøget, forbi Kongens Nytorv og til Amalienborg. Det var først hen over middag, at den kongelige staldmester meddelte, at turen ville blive gennemført i den åbne karet. Folket fik dermed rig mulighed for at se brudeparret, som vinkede flittigt. Både på gader samt fra vinduer i bygningerne langs karetruten havde publikum ventet i flere timer for at få et kort glimt af det kongelige brudepar. Kareten var ledsaget af gallaklædte garderhusarer, og i alt 48 heste deltog i turen. Kronprinsparret er ankommet til Fredensborg Slot, hvor den store bryllupsfest med 400 gæster skal finde sted. Fest i Fredensborg Kronprinsparret ankom præcis kl. 20.20 til Fredensborg Slot, hvor den store bryllupsfest med omkring 400 gæster skal finde sted. Det var 20 minutter efter, at middagen skulle være begyndt. Kl. 19.12 kørte brudeparret i bil fra Amalienborg til Fredensborg, og den sidste del af turen til Fredensborg Slot foregik i en åben karet, en såkaldt Landauer, trukket af fire mørke heste af racen oldenborg. Undervejs på den 600 meter lange karettur gennem alleen op til slottet blev det nygifte par hyldet af en tusindtallig skare med danske og australske flag. Efter vielsen skal kronprinsparret bo i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























