Den første rene indvandrerskole er på vej i Høje Taastrup, hvor en af kommunens skoler udelukkende reserveres til indslusning af to-sprogede elever. Selsmoseskolen er gennem mange år blevet fravalgt af områdets danske familier, og derfor går der i dag 240 tosprogede børn og kun en håndfuld danske, skriver Berlingske Tidende. Ifølge formanden for kommunens børne- og ungdomsudvalg, Vibeke Winther (S), er der enighed om principperne i at ændre Selsmoseskolen til en indslusningsskole for tosprogede børn fra 0. til 6. klasse. Skolen skal modtage børn, der ved skolestart ikke har tilstrækkelige sproglige kompetencer og sluse dem ud i de øvrige skoler, efterhånden som de bliver dygtige nok. Hun tilføjer, at planen skal vedtages i byrådet i efteråret og træde i kraft til august 2005. Om nødvendigt er kommunen klar til at søge Undervisningsministeriet om dispensation.
Skole kun for tosprogede elever i Taastrup
Lyt til artiklen