0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selsmoseskolen viser vej for socialt belastede skoler

Undervisningsministeren må sætte en konkret dagsorden i uddannelsespolitikken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Heldagsskole. Eleverne på Selsmoseskolen i Taastrup går i skole hver dag fra kl. 8 til 16. Eleverne, der alle er tosprogede, ligger nu over landsgennemsnittet i læsning.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Drømmenes tid er heldigvis ikke forbi, heller ikke på Selsmoseskolen i Taastrup.

Her har drømmene oven i købet fået en vis bund i den virkelige verden. Her er det i løbet af de seneste seks år kun gået fremad, når det gælder elevernes læsefærdigheder – og det i et tempo, som helt har overrumplet landets læseforskere:

Mens skolen i 2005 - ifølge de kommunale læseprøver - rundede 40 pct. usikre læsere på 3. klassetrin, er de dårlige læsere stort set væk i dag. Nu ligger læserne, der alle er tosprogede, ikke alene over gennemsnittet i kommunen, dansksprogede såvel som tosprogede, de ligger også over landsgennemsnittet.

LÆS OGSÅ

Men skolens succes er ikke kommet af sig selv.

I 2006 traf byrådet en banebrydende beslutning om at omdanne Selsmoseskolen til en heldagsskole med eleverne i skole kl. 8-16. Skoledistriktet betyder, at alle elever kommer fra den socialt belastede Tåstrupgård-bebyggelse, og der er derfor god grund til, at man netop her vil 'holde' længst muligt på børnene.

Chancen for, at de får hjælp med lektierne derhjemme, er nemlig lille - og risikoen for, at de bliver ballademagere efter skoletid tilsvarende stor. Så er det trods alt bedre - og på sigt helt sikkert billigere - at give dem nogle ekstra timer sammen med deres lærere.



Det store spørgsmål er nu, hvorfor der ikke er flere, der gør som Selsmoseskolen. Læsetallene lyver jo ikke - det, lærerne gør her, virker.

LÆS OGSÅ

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har i sin ministertid vist, at hun godt kan lide disse store spørgsmål. Hun har dog også vist, at hun ikke har nogen konkrete svar på hånden. Dét er ikke mindst ministerens højtravende Ny Nordisk Skole-diskussionsklubsprojekt et bevis på - viel Geschrei und wenig Wolle, som de siger sønden for Norden.

Men stop engang: vi har faktisk brug for en regering, der har konkrete mål med sin uddannelsespolitik og konkrete, velfunderede bud på, hvordan vi kommer derhen.

Før regeringstiden havde Antorini masser af ideer. Dengang ville hun gerne have »100 heldagsskoler«. Nu er det, som om hendes ønskeliste er væk. Men behovet for, at regeringen sætter en konkret dagsorden i uddannelsespolitikken, er ikke væk.

Folkeskolen er for vigtig til at blive overladt til en diskussionsklub.

pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden