Eksperter: Reform af gymnasiet svækker faglighed

Udmøntningen af den nye gymnasiereform vil give samfundet en naturvidenskabelig slagside. Konsekvensen er, at regeringens milliardsatsning på højteknologi risikerer at slå fejl, fordi der vil blive uddannet for få ingeniører og naturvidenskabelige forskere. Færre vil vælge hårde fag Så kraftig lyder advarslen fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Det mener, at det nye gymnasium svigter fagligheden og vil få langt færre elever til at vælge de hårde fag som kemi og fysik på et så højt niveau, at de kan læse videre på universiteterne. »Det er yderst bekymrende, at netop som det er lykkedes at få fokus på behovet for naturvidenskab, så får vi en reform, der faktisk svækker rekrutteringen. Det går især ud over fysik og kemi, som virkelig mange store virksomheder som Novo, Danfoss og Grundfos baserer sig på«, siger formand for ATV's gymnasieudvalg professor Claus Hviid Christensen fra Danmarks Tekniske Universitet. 'Rundbordspædagogikken breder sig' Reformen indfører et halvt års grundforløb og derefter en studieretning med tre fag. Eleverne skal fremover arbejde tværfagligt i en femtedel af undervisningen i grundforløbet og ti procent resten af gymnasieårene. ATV er langtfra ene om kritikken af det nye gymnasium, som et enigt Folketing - på nær Enhedslisten står bag. »Målet for den pædagogik, som nu bliver tvangsindført i gymnasiet, er ikke at styrke kundskaberne - men egenskaberne. Det er den rundbordspædagogik, som vi kender fra folkeskolen, som nu breder sig til gymnasiet«, siger Inger Brøgger, ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og medlem af Kommissionen til Forsvar for Kundskaber, der tæller en række fremtrædende borgerlige intellektuelle. Oprørte historielærere Også historielærerne er oprørte over, at deres fag reelt mister knap 30 procent af timerne og den skriftlige dimension, fordi historieopgaven i 2. g skal afskaffes, og eleverne ikke længere må skrive 3. g-opgave i dansk eller historie. »Reformen fordrer, at arbejdet helst skal foregå i grupper. At det popper op under en borgerlig regering, tror jeg ikke, at jeg er den eneste venstremand, der synes er underligt«, siger venstremanden og lektor i historie Jørgen Granum Jensen. DI er ikke bekymret Indvendingerne bekymrer dog ikke erhvervslivet. »Gymnasielærerne er meget præget af deres faglighed og nøjes med at værne om den. Men sådan ser virkeligheden ikke ud på mange virksomheder, hvor man er nødt til at samarbejde på tværs af fagene. Folkeskolen er faktisk meget længere fremme end gymnasiet med at bruge pædagogik til at arbejde på tværs«, siger chefkonsulent Hanne Schou, Dansk Industri. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skriver i et svar til Politiken, at kritikken rammer helt ved siden af.