Danmark er igen i søgelyset i en sag om overtrædelse af Washingtonkonventionen, CITES, der regulerer handel med truede dyr og planter. For et par uger siden blev Færøerne kritiseret for at have importeret 6,5 ton norsk vågehvalkød. Nu har CITES-sekretariatet pålagt Grønland at dokumentere, at landets oplæg til de første fangstkvoter nogen sinde for hvidhvaler og narhvaler er tilstrækkelige. Truede bestande Begge grønlandske hvalbestande er truede af årtiers intensiv fangst. Antallet af hvidhvaler i Vestgrønland er nu ifølge Grønlands Naturinstitut på blot 8.000, en tredjedel af bestanden midt i 1980'erne. Narhvalbestanden er i samme periode reduceret til under halvdelen og ligger nu på 1.500. »Fortsætter fangsten i samme tempo, bliver det formentlig kritisk for de lokale bestande af hvidhvaler og især narhvaler i løbet af et eller to årtier«, siger professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut. Føde og smykker Begge hvaler er uhyre vigtige for Grønlands økonomi og kultur. Fangerne spiser dem, og mange smykker og andre souvenirer i turistbutikkerne er udskåret i narhval- og hvidhvaltand. »Så på lang sigt er det til fordel for alle parter, også i Grønland, at fastsætte en kvote, der vil gøre det muligt for bestandene at vokse lidt«, siger Mads Peter Heide-Jørgensen. Direktorat fastholder fangstniveau Forskerne i den nordatlantiske samarbejdsorganisation NAMMCO og JCNB-kommissionen til beskyttelse af narhvaler og hvidhvaler anbefaler ligesom Grønlands Naturinstitut en fangst på 100 hvidhvaler og 135 narhvaler om året. Grønlands Fangstdirektorat har imidlertid foreløbig meldt ud, at kvoten for hvidhvaler skal ligge på 400 om året - samme niveau, som der hidtil er blevet fanget. Der ser heller ikke ud, som om man vil skære markant ned på de cirka 700 narhvaler, der hidtil er blevet fanget hvert år. Sekretariat undrer sig Det undrer CITES-sekretariatet, og på et møde i ugen før påske fik Grønland frist til 31. juli til at udarbejde en videnskabelig redegørelse om narhvalerne. Hvidhvalerne er også i søgelyset - også her er der tillige begrænset kontrol med eksporten. »Der er meget stor risiko for, at CITES til efteråret vil lukke for al handel med hvidhval- og narhvalprodukter«, mener Thor Hjarsen, biolog og indehaver af konsulentfirmaet EcoAdvise. Danmark bør presse på Han peger på, at CITES-sekretariatet opfatter Grønland som en del af det danske rigsfællesskab og derfor retter officielle henvendelser til den danske Skov- og Naturstyrelse. Danmark burde have presset på for at få Grønland til at fastsætte realistiske kvoter og overholde konventionen, mener Thor Hjarsen. Den danske stat opfatter imidlertid CITES-anliggender som et hjemmestyreanliggende. Fangstdirektorat vil ikke kommentere Direktør Amalie Jessen fra Hjemmestyrets Fiskeri- og Fangstdirektorat vil ikke fortælle om sin vurdering af CITES-mødet eller planerne for kvoter. Hun henviser til, at der snart vil blive udsendt pressemeddelelser om de spørgsmål. »I henhold til gældende regler skal kvoter fastsættes under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, brugerviden samt høring af Fangstrådet«, skriver Amalie Jessen i en mail. Grønland har ikke hidtil omsat CITES-konventionen til national lovgivning, men har efter de seneste års hårde kritik af hvaldrab og ringe naturbeskyttelse skrevet et udkast til gennemførelsen.