Lærere og pædagoger anholdt for børneporno

Lyt til artiklen

Ved tirsdagens politiaktion mod børneporno har politiet indtil videre anholdt 101 personer. Der er pædagoger og lærere blandt de anholdte. Det har Rigspolitiet oplyst på et pressemøde om operationen, der er navngivet 'Mjølner'. Leder efter 18 mistænkte Politiet forventer at anholde flere mistænkte. »Vi mangler stadig at finde 18 ud af de 119, som vi havde planlagt at anholde, men desværre var der nogen, der ikke var hjemme. Desuden kan det også meget vel tænkes, at der dukker oplysninger op om flere involverede under afhøringerne«, siger chefkriminalinspektør Frank Jensen fra Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling, til Ritzau. 26 af de anholdte har erkendt sig skyldige i sigtelserne. Mod én person har politiet valgt at rejse sigtelse om seksuelt misbrug af et barn. Pædagoger og lærere blandt de anholdte Politiet slog tirsdag morgen klokken 06.00 til de mistænktes privatadresser. De anholdte repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. »Det er overvejende mænd, det drejer sig om, men de er fra alle samfundslag og fra alle aldersgrupper. Hvad der er meget foruroligende er, at der også findes pædagoger og skolelærere blandt de anholdte«, sagde Frank Jensen. Én af de anholdte er en kvinde, resten er mænd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her