Bilerne får det sværere i Århus

Lyt til artiklen

Hovedtanken bag trafikplanen, der skal gennemføres over en årrække, er, at det skal være langt vanskeligere og mindre attraktivt at køre tværs gennem Århus, hvis man ikke har et konkret ærinde. Midtbyen skal til gengæld i højere grad forbeholdes den kollektive trafik og de bløde trafikanter i form af cyklister og fodgængere. Midtbyen skal ikke fungere som gennemfartsvej Men den ansvarlige rådmand, Poul B. Skou, er modstander af at udelukke biltrafik i centrum eller at indføre bompenge. »Midtbyen skal ikke være et sted, man kører igennem, men det skal fortsat være muligt at køre ind til byen i konkrete ærinder. Vi er et stort bysamfund med et attraktivt forretningsliv og butiksstrøg, som der skal være god adgang til«, siger han. Sporvogne i fremtiden Trafikplanen fastholder også tanken om ad åre at genindføre sporvogne i Århus. Udbygningen af busbaner de kommende årskal netop sikre, at disse vejstrækninger siden hen kan bruges til sporvognsskinner. Planen, som netop har været forelagt magistraten, skal behandles af byrådet senere på måneden, inden den sendes til offentlig høring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her