Fodring af ænder skidt for miljøet

Det er så hyggeligt, og børn og pensionister elsker det: at gå ned til den nærmeste sø og fodre ænder med gammelt franskbrød. Men traditionen er ikke naturvenlig, tværtimod: »Andefodring er et af de største miljøproblemer i bynære søer«, siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og ph.d.-studerende ved Danmarks Tekniske Universitets Institut for Miljø & Ressourcer. Fosfor i søerne Selv om spildevandsudledningen de fleste steder er stoppet, indeholder mange danske søer stadig store koncentrationer af næringsstoffer, især fosfor. Det betyder, at der ofte er grønne alger, iltsvind ved bunden og kludder i økosystemet, for eksempel for få rovfisk og for mange skidtfisk, der spiser den dyreplankton, der ellers skulle spise algerne. Den tilstand er andefodringen med til at fastholde. Brødet bliver til fugleklatter og dermed flere næringsstoffer, der får antallet af alger til at vokse. Samtidig gør de velmenende danskere ænderne så forspiste, at en del af brødet synker og bliver spist af skidtfisk, eller øger iltsvindet, når det nedbrydes ved bunden. Ensidig kost Brødbombardementet betyder også, at ænderne får meget ensidig kost, og antallet af dem vokser til langt over det naturlige. Ud over at de bliver stressede, slås om redepladser og bliver mere tilbøjelige til ællingedrab, ophvirvler de søbunden, så der kommer næringssalte og mudder i vandet. Og hvis de ikke får stillet deres brødbehov i en periode, spiser de plantevæksten, der ellers kunne give bedre miljøtilstand i søerne. Tiltrækker rotter Resterne efter brødorgierne kan også tiltrække rotter - et problem blandt andre Københavns Kommune har påpeget i sit grønne regnskab, hvor borgerne rådes til at tænke sig mere om, når de fodrer ænder. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er også enig i, at der er tale om et miljøproblem i de bynære søer, men påpeger, at nuværende og tidligere spildevandsudledning og fosforudvaskning fra landbruget kan veje tungere. DMU kender kun til undersøgelser, der viser, at det kan give store problemer, når jægere sætter ænder ud i søer og systematisk opfodrer dem. I hver femte af de mindre danske søer er det en trussel mod vandmiljøet. »Men det ville da sikkert gavne de bynære søer, hvis folk tænkte sig mere om, når de fodrede ænder«, medgiver Kurt Nielsen, forskningschef på DMU. Danmarks Naturfredningsforening mener også, at jægerproblemet synes langt større, ikke mindst fordi bynære søer ofte har begrænset biologisk værdi.