I stedet for selv at svede over opgaverne klikker 3.300 elever hver dag ind på hjemmesiden studienet.dk, hvor mere end 32.000 opgaver i alle emner kan downloades mod en beskeden betaling via SMS. Eleverne bliver ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) fristet til at snyde, fordi mængden af skriftlige opgaver er for stor og lærerne ikke har tid til at give råd. Ingen statistik over snyd »Alle kender et par stykker, som decideret har downloadet en opgave og afleveret den. Og så er der en stor gruppe, som går ind for at søge inspiration. Nogle kan godt finde ud af at kigge og lægge det væk, mens andre bruger lidt - f.eks. nogle afsnit fra forskellige opgaver - eller bliver inspireret til en konklusion«, siger Tue M. Jacobsen, formand for DGS-Storkøbenhavn. Ingen har overblik over, om flere gymnasieelever snyder, i takt med at det er blevet nemt at få opgaverne. På universiteterne har man konstateret en stor stigning i opgaver, der er kopieret fra internettet, og har derfor indkøbt dyre antiplagieringsprogrammer, men det mener formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, ikke er nødvendigt i gymnasierne. »Det er op til den enkelte lærer at tjekke snyderiet, og jeg ved ikke præcis, hvor meget de gør ud af det. Det er ikke noget, som har optaget os voldsomt. Jeg skrev selv mine matematikopgaver af efter Gurli, og hvis du spørger andre generationer, vil de også sige, at de fået hjælp af andre, fordi de var i en trængt situation«, siger han. Snyderi tager til Det er lektor Birthe Louise Bugge fra Himmelev Gymnasium helt uenig i. Hun er ikke i tvivl om, at snyderiet har taget til, og efterlyser antiplagieringsprogrammer. Kun de første linjer på Studienet er tilgængelige uden betaling, og lærerne skal selv betale, hvis de vil se mere. »Vi søger efter de første linjer, som er gratis. Men det er jo kun de dummeste af eleverne, man kan finde på den måde. Problemet er, at det tager lang tid og oftest er meget vanskeligt er få verificeret formodninger om snyd«, siger hun. Bliver en elev opdaget, tager rektor eller læreren en samtale med eleven, der bliver bedt om at skrive opgaven om. Ved eksamensopgaver skal eleven vente et år med at tage den om igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























