Særligt kloge børn på specialskole

De kloge børn har det ikke altid godt i skolen. De skiller sig ud fra deres kammerater og ender ofte hos skolepsykologen og i børnepsykiatriske afdelinger. På MENTIQA-skolen - en privatskole for højt begavede elever, som åbner til august - skal det være anderledes. Den skal løfte en opgave, som folkeskolen ofte har forsømt: At stimulere de kloge børn både fagligt og socialt. Den kloge bliver isoleret »Hvis barnet er intellektuelt godt begavet, bliver det isoleret i folkeskolen. De andre børn kan ikke rigtig følge med i eller forstå, hvad barnet vil kommunikere«, siger Pernille Buch-Rømer, der er initiativtager til privatskolen. Hun er uddannet folkeskolelærer og har selv to børn med 'særlig begavelse'. I årevis har hun kæmpet for at få dem til at fungere i folkeskolen, men er efterhånden kommet til den erkendelse, at det er et umuligt projekt. »Selv om læreren forstår barnet og kan stimulere det fagligt, vil det stadigvæk skille sig ud i forhold til størstedelen af børnegruppen i en almindelig klasse. De højt begavede børn har ikke nogen at spejle sig i andre end læreren. Så på en skole for højt begavede børn tilbyder man kun det, som andre børn tilbydes i folkeskolen«, siger hun. 60 børn klar På forhånd er der stor interesse for MENTIQA-skolen. 60 børn er allerede blevet tilmeldt, og i aftes mødte over 80 forældre op til det første af tre informationsmøder på Københavns Universitet. Der er plads til 144 elever på skolen, der formentlig kommer til at ligge i Lyngby ved København. Og MENTIQA kan hurtigt blive fyldt op. Ifølge Ole Kyed, der er psykolog og souschef ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk Kommune, er mellem to og fem procent af en årgang 'særligt begavet', mens knap en fjerdedel betegnes som 'velbegavede'. Han har igennem ti år beskæftiget sig med gruppen af højt begavede børn, og leder et projekt i Lyngby-Taarbæk, som har til formål at klarlægge de intelligente børns trivsel og udvikling. Projektet viser, at mange intelligente børn ikke lærer at præstere og tillægger sig dårlige arbejdsvaner, som forfølger dem senere i deres uddannelsesforløb. »Og så har de ofte problemer med den sociale trivsel - og de menneskelige følgevirkninger af det kan blive alvorlige nok«, siger Ole Kyed. Han er dog betænkelig ved at sluse børnene ind i en specialskole. Folkeskolen bør kunne rumme de særligt begavede børn. »Børnene skal jo ud i dagligdagen og færdes blandt alle mulige andre børn. Så de skal lære, at være anderledes blandt de almindelige«, siger han. Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er heller ikke begejstret for idéen med privatskoler for intelligente børn. Folkeskolens job »De erfaringer man har med eliteskoler i Sovjetunionen og USA er ikke entydigt positive. Resultatet bliver let, at man får nogle børn, som ikke er vant til at omgås andre børn«, siger Niels Egelund og efterlyser blandt andet holddannelser i folkeskolen, der også tilgodeser de særligt begavede børn. »Jeg ved godt, at folkeskolen har et problem i dag. Men jeg vil være bekymret, hvis vi får en udvikling i Danmark i retning af mange eliteskoler. Folkeskolen er det sidste sted, hvor børnene møder den fulde bredde«, forklarer han. Spørgsmålet er, om folkeskolen bliver overhalet indenom. Det er målet, at åbne en MENTIQA-skole i Odense i 2006 og i Århus i 2007 eller 2008.