Kommunerne og de almennyttige boligselskaber skal have bedre muligheder for at forhindre, at bestemte byområder udvikler sig til indvandrerghettoer. Derfor skal de kunne anvise boliger på tværs af kommunegrænserne, og de skal have bedre muligheder for at anvise til private udlejningsboliger. Og så skal der bygges flere almennyttige boliger. 'Værktøjer til kommuner og boligselskaber' Sådan lød beskeden fra Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, der i aftes talte ved et offentligt debatmøde i Brøndby Strand. Her fastholdt han samtidig sin afvisning af at bruge kvoter til at forhindre ghettoerne. »Vi skal gøre noget for de boligområder, der har mange indvandrere. Det er et spørgsmål om, at kommunerne og boligselskaberne får nogle nye værktøjer, så de kan få en anden beboersammensætning i de kvarterer, der har særligt mange problemer«, sagde Mogens Lykketoft. 'Boliganvisning på regionalt niveau' Han mener ikke, det er nok, som regeringen har foreslået, bare at sortere kontanthjælpsmodtagere fra, hvis der ikke er andre boliger, de kan blive anvist til. Derfor bør det overvejes at hæve boliganvisningen op på et regionalt niveau, så der kan anvises boliger over kommunegrænserne. »Man kan godt have regler om, at ressourcestærke personer har en fortrinsret i kvarterer, hvor der er mange ressourcesvage, men så skal man sikre sig, at man har andre boliger at anvise. Ellers har man ingen handlefrihed«, siger Mogens Lykketoft. Han understreger samtidig, at en øget beskæftigelse er helt afgørende for en vellykket integration.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























