Ansatte på sygehuse, plejehjem, politistationer og andre døgnbemandinger skal sandsynligvis ikke regne med at få den lovede fridag på Kronprins Frederiks bryllupsdag 14. maj. »Friheden ydes kun i det omfang tjenesten tillader det. Derfor vil langt fra alle i praksis kunne holde fri«, skriver finansminister Thor Pedersen i en pressemeddelelse. Dermed afviser Thor Pedersen, at den halve royale fridag kommer til at koste 100 mio. kroner i tabt arbejdstid, som han i går oplyste i et svar til Enhedslisten. Ikke muligt at sætte pris på Thor Pedersen skriver, at det er en misforståelse at tro, at fridagen kommer til at koste 100 mio. kroner, men han vil ikke sætte en ny pris på omkostningerne. »Det er fortsat ikke muligt at opgøre, hvad regeringens beslutning faktisk kommer til at koste staten i form af mistede arbejdstimer«, skriver finansministeren. I en pressemeddelelse opremser han fire grunde til, at udgiften ikke bliver 100 millioner. 1. en del ansatte har i forvejen fri den 14. maj 2. frihed fra kl. 12.00 vil i mange tilfælde være mindre end en halv fridag, idet mange slutter arbejdstiden tidligt om fredagen 3. der ydes ikke kompensation, hverken frihed eller penge, til de ansatte der ikke kan få fri den 14. maj, eller til dem som i forvejen har fri 4. ikke alle medarbejdere vil benytte sig af tilbuddet. Thor Pedersen har tidligere sagt, at fridagen vil være gratis, fordi de statsansatte efterfølgende vil arbejde hårdere for at indhente det forsømte. Centralorganisationernes Fællesudvalg har dog allerede gjort opmærksom på, at dem, der ikke kan holde fri på bryllupsdagen, vil have deres halve fridag på et andet tidspunkt. Kunne bruges mere fornuftigt Den halve royale fridag er blevet mødt med skarp kritik fra SF, Enhedslisten og De Radikale. »Vi har lige siddet til finanslovsforhandlinger og vendt hver en krone. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget ulandsbistand man kan yde for 100 millioner kroner«, sagde Morten Helveg Petersen fra De Radikale i går til Politiken. Et stort kritikpunkt har været, at de statsansatte får fri allerede klokken 12, mens vielsen først begynder klokken 16.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























