Reform kan koste 5.000 skattefolk jobbet

Godt 5.000 job risikerer at forsvinde, hvis landets kommunale skattekontorer bliver lukket med den store reform af landets kommuner, der venter forude, advarer Kommunernes Landsforening (KL). Også eksperter forventer afskedigelser. »Vi taler om en ændring, hvor mange mennesker skal skifte arbejdsplads eller ligefrem mister deres arbejde«, siger Eigil W. Rasmussen, formanden for KL og borgmester for Venstre i Gedved Kommune. For dyrt Kommunernes problem er, at det danske skattesystem er alt for dyrt sammenlignet med i de andre nordiske lande. Et af forslagene i Strukturkommissionens rapport, som regeringen offentliggør på fredag, går derfor på, at staten overtager hele ansvaret for det danske skattevæsen, som hidtil har været delt mellem staten og kommunerne. Samtidig har tre medlemmer af kommissionen endda afleveret en mindretalsudtalelse, der slår på, at det offentlige Danmark kan spare store penge ved at samle skattesystemet under en hat i stedet for to. Regeringen har sat Strukturkommissionen til at komme med forslag til, hvor store amter og kommuner skal være, og hvilke opgaver de skal have ansvaret for. Nyt job til overflødige Arbejdsmarkedsforskeren Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet peger også på, at det vil koste arbejdspladser i kommunerne, hvis man gennemfører et enstrenget statsligt skattesystem. Han mener dog, at en del af de kommunale skattefolk kan finde nyt arbejde i kommunerne eller i det private, og samtidig vil staten også få brug for at overtage nogle af dem. At give staten hele ansvaret for at drive skattevæsenet, betyder ifølge Eigil W. Rasmussen ikke, at det danske skattesystem bliver billigere. Han afviser en analyse foretaget for Strukturkommissionen, der viser, at det danske skattevæsen har langt flere ansatte målt per skatteyder end for eksempel Sverige. I 2002 havde det danske skattevæsen en fuldtidsansat for hver 827 skatteborgere, mens svenskerne havde 1.760 skatteydere per skattemand. Udokumenteret vrøvl Fagforbundet HK, der organiserer mange kommunalt ansatte skattefolk, støtter KL i afvisningen af den nordiske analyse. »Jeg mener, at analyserne er noget udokumenteret vrøvl. Hvis det var så galt, hvorfor er der så ikke nogen, der har gjort noget ved det for længe siden?«, spørger Kim Simonsen, sektorformand for HK Kommunal. Forskellige systemer Eigil W. Rasmussen peger på, at de to skattesystemer er så forskelligt indrettet, at de er meget svære at sammenligne direkte. I Sverige stammer op mod 37 procent af skatteprovenuet fra såkaldte sociale bidrag og skat på løn, som ikke koster så meget at administrere. KL har beregnet, at der ville kunne spares næsten 2.500 stillinger i det offentlige, hvis Danmark opkrævede skat på samme måde som i Sverige. Et notat fra KL peger på, at det store forbrug af personale er begrundet i kravet til kvaliteten af den service, som skattekontorerne er forpligtet til at yde borgerne, hvilket de andre nordiske lande ikke har i samme omfang. KL henviser blandt andet til, at de svenske skattemyndigheder beregner borgernes forskudsskat efter nogle standardtabeller, hvad man ikke gør i det danske skattevæsen. Seks-syv mio. henvendelser De danske skattekontorer får godt seks-syv millioner henvendelser om året fra almindelige mennesker og virksomheder. Heraf er cirka to millioner direkte personlige henvendelser, hvor folk henvender sig for at få hjælp til at forstå den skat, de skal betale. I Strukturkommissionens forslag om et enstrenget statsligt skattesystem er det dog forudsat, at kommunerne skal opretholde kvikskranker, hvor borgerne kan henvende sig personligt vedrørende deres skattepapirer.