Jyder får flest børn (måske)

Hvis det er trendy med storfamilier, samtalekøkkener og rummelige biler, så er jyderne meget trendy målt i antal af børn i familierne. Københavnere og sjællændere får så meget baghjul, når det gælder antallet af børn i familien, at de ikke engang kan mønstre én eneste kommune, som har lige så mange familier med tre børn eller flere som 69 kommuner har i Jylland. Danmarkskortet afslører, at man skal ud på landet og vestpå for at finde de børnerigeste familier. Hvorfor det hænger sådan sammen, er forskerne ikke meget for at afsløre. »Vi har ikke undersøgt det«, lyder et nyt mantra blandt forskere, som ikke længere udtaler sig om hvad som helst, de ikke selv har forsket i. Off the record er der dog flere forskere med speciale i familier, der peger på følgende faktorer: Husene er billigere og større i Jylland, hvorfor man har både plads og råd til flere børn. Færre skilsmisser Derudover ved forskerne, at familier med mange børn ikke bliver skilt så ofte som familier med færre børn. Men om jyderne så får mange børn, fordi de ikke bliver skilt, eller om de ikke bliver skilt, fordi de har mange børn - det ved forskerne ikke. Lidt mere off the record og med store forbehold kan der ifølge forskerne også være noget om, at jyder ikke har så travlt med at gøre karriere som københavnere og fra gammel tid skulle sikre mange hænder til høsten. En helt anden forklaring er dog af mere statistisk karakter: Når Danmarks Statistik opererer med størrelsen familier, så indgår der også - meget demokratisk og moderne - enlige i familiestatistikken. Hvorfor kommunerne med meget få store børnefamilier kunne tænkes at have mange unge studerende eller enlige ældre. I hovedstadsområdet kan kun kommunerne med mange tosprogede - Ishøj, Farum og Albertslund mønstre storbørnsfamilier lige over landsgennemsnittet på 4,4. Alt det og diverse forskerforbehold bekymrer dog ikke viceborgmester Karin Kirk (V) i landets storfamilierigeste kommune, Trehøje, i Ringkøbing Amt. Hun behøver bare at kigge sig omkring for at konstatere, at kommunens 7.000 indbyggere får mange børn. Det bedste »Nu ved jeg ikke, hvad du kalder mange børn, men der er utrolig mange familier her, som har mere end to børn. Tre, fire eller fem børn er normen. Fire børn er i hvert fald ikke usædvanligt«, siger Karin Kirk, som selv er mor til fire i alderen 10 til 19 år og medarbejdende hustru på familiens gård. Hun er heller ikke i tvivl om, hvorfor vestjyderne får så mange børn. Og det har ikke noget med religion at gøre. »Det er da det bedste, man kan få«, lyder den første reaktion. »Dybest set er det det, livet handler om. Det er det, jeg bruger mit liv på. Og så har vi det godt herude. Vi trives godt, og så har man også lyst til at få børn og opleve, at verden går videre«, siger Karin Kirk. Tid nok At de mange børn skyldes mere tid og manglende karriereambitioner, er hun til gengæld ikke overbevist om. »Jeg tror, man har tid til det, man dybest set har lyst til. Jeg har aldrig spekuleret på, om børn er noget, man har tid til. Jeg har i hvert fald tid til mine, ingen tvivl om det, men jeg har også tid til så meget andet«. Mange af kommunens mødre har dog taget al den orlov, de har kunnet få, mens børnene var små. Nogle forældre har sikkert også fundet det attraktivt, at kommunen i mere end 15 år har kunnet tilbyde børnepasning fra den dag, man ønskede det. I modsætning til det må forældre i Københavns Kommune stadig vente mere end et år på at få pasning, men hovedstaden ligger på det punkt også sammen med Frederiksberg helt i bund blandt alle landets kommuner.