Færre trafikdræbte i år

Medmindre juledagene bliver et blodbad på vejene, tyder alt på, at antallet af trafikdræbte falder en smule i 2003. De første 11 måneder af 2003 er 407 danskere blevet registreret som dræbt i trafikken, og i de seneste fem år er gennemsnittet i december 43. »Hertil kommer typisk 4-5-6, der først dør måneder efter trafikulykkerne, så vi ender nok på omkring 455«, siger ingeniør Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet, hvis vurdering bakkes op af Rådet for Større Færdselssikkerhed. I 2002 blev 463 danskere dræbt i trafikken - en stigning på syv procent i forhold til 2001. Stig Hemdorff understreger, at tallene er foreløbige, og at det relativt milde vejr i de første uger af december kan påvirke dem i negativ retning.´ Forsigtig kørsel i sne Hvis der ikke er hård frost og sne, er danskerne tilbøjelige til at køre hurtigere, og så dør flere i trafikken. Men hovedtendensen holder. Hemdorff vurderer det i hvert fald som usandsynligt, at tallet kommer ned på 449 - som man ellers gerne skulle have nået i 2003, hvis man skal holde linjen i Folketingets Færdselssikkerhedskommissions målsætning: 300 trafikdræbte i 2012. Ros til skrap kurs Dertil kommer, at befolkningens alderssammensætning kan trække i den forkerte retning, påpeger Rene La Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed. »En fjerdedel af de dræbte er over 65 år, en tredjedel er 18-24 år, og de unges hasarderede kørsel rammer også den øvrige befolkning. Fra 2007 og fem år frem stiger antallet af ældre med 12 procent og unge med 20 procent. Når der kommer flere i højrisikogrupperne, skal der gøres en ekstraordinær indsats for at få tallet af trafikdræbte ned«, siger han. Rene la Cour Sell roser regeringen for forslagene om at skærpe kursen over for især unge trafikanter, højere bøder og den såkaldte klippekortsordning. Har en bilist tre klip på mindre end tre år - for eksempel fartoverskridelser på mere end 30 procent eller kørsel for rødt lys - ryger kørekortet. Savner nye forslag »Men der skal mere til. Vi må have konkretiseret indsatsen over for trafikulykkerne yderligere«, siger Rene La Cour Sell og henviser til, at følgegruppen til Færdselssikkerhedskommissionen har anbefalet, at regeringen præciserer mål og midler og kommer med flere forslag til at øge trafiksikkerheden. »Én ting ad gangen« Justitsminister Lene Espersen (K) siger, at »nu tager vi én ting ad gangen«. »Regeringen har allerede har sat meget fokus på trafiksikkerhed«, siger ministeren og understreger, at »fartgrænsen kun bliver sat op til 130 km/t på motorveje de steder, det er forsvarligt«. Lene Espersen synes, at det er »forfærdeligt og lidt underligt med de mange trafikdræbte, når vi herhjemme har så gode veje og god infrastruktur«. »Det er meningsløst, og uanset om tallet er lidt højere eller lavere end sidste år og end målsætningen, så er alt over nul jo for højt«. Nul-målsætning i SverigeSverige har rent faktisk en målsætning om nul dræbte. Vil du være villig til at gå så langt? »Jeg synes ikke, at en diskussion om tal og målsætninger er så interessant. Det vigtigste er, at vi nu sender politiske signaler om at slå hårdere ned på uforsvarlig kørsel og får lavet kampagner, der holdningsbearbejder«. »Men jeg vil da ikke afvise, at vi i årene fremover laver yderligere tiltag. Jeg vil selvfølgelig godt gå ind i en diskussion om flere mulige løsninger på problemet«, siger justitsministeren. I 2000 kostede sygehusophold og andre omkostninger som følge af trafikuheld og trafikulykker ifølge Miljøstyrelsen det danske samfund 17,5 milliarder kroner.